De senest års forskning har vist, at protein, der er udvundet fra kløvergræs ved hjælp af bioraffinering, kan bruges som foder til både grise og fjerkræ. De indledende økonomianalyser viser også, at der er et potentiale for grønt protein i den økologiske produktion, som en erstatning for soja. Samtidig er det dokumenteret, at presseresten kan bruges til kvægfoder eller udnyttes i et biogasanlæg.
- Der er gennemført meget forskning om bioraffinering af græs og kløver, blandt andet i det netop afsluttede BioValue-projekt, og nu skal det fra tegnebrættet og ud i virkeligheden, siger Erik Fog, Seges, som er projektleder for det nye projekt "Bioraf-Business".
Skaber værdi på mange fronter
At skabe handling på baggrund af viden er også målet for Dansk Protein Innovation (DPI) - et bredt netværk af virksomheder og vidensinstitutioner, der har det samlede mål at booste den danske produktion af bæredygtig protein til blandt andet foder, fødevarer og pharma. Et af de første steder DPI fokuserer er netop produktionen af græsprotein, med det mål at kunne minimere importen af soja. Erik Fog har været med til at drive forskningen i bioraffinering af kløvergræs, og han er derfor godt inde i alle detaljer både med hensyn til udvinding af proteinet, potentialet som foder og økonomien i udvindingen.
- Med det nye projekt viser vi, hvordan man kan realisere det, og hvor anlæggene skal ligge, så det giver værdi for alle parter, forklarer Erik Fog.
- Når det realiseres, er det nemlig helt afgørende, at det giver værdi både for landmanden, foderstoffirmaet og raffinaderiet. Samtidig er der gevinster at hente med hensyn til miljø, bæredygtighed og nærhedsprincippet ved at erstatte soja med græs.
Placeringen er afgørende
En stor del af omkostningerne til grøn bioraffinering består i håndtering og kørsel med biomasser og restprodukter. Derfor undersøger Seges i løbet af det næste år, hvor der er de bedste forudsætninger for at etablere bioraffinerings-anlæg. Det baseres blandt andet på i, hvilke områder af landet, der er en stor produktion af græs og kløver, men også placeringen af biogasanlæg har betydning. Der kan nemlig opnås store synergieffekter ved at koble bioraffinering og biogasproduktion tæt sammen. Hvis bioraffineringsanlægget placeres tæt på et biogasanlæg, kan de dele omkostningerne til høst og transport. Samtidig kan bioraffineringen udnytte vedvarende energi og restvarme fra biogasanlægget, der omvendt kan modtage væske til opblanding af halm i sommerperioden, hvor gylleproduktionen er mindre,især i økologisk produktion.
Forretningsplaner skal bane vejen
Efter at have defineret, hvor der er størst potentiale for et bioraffineringsanlæg, dykker Seges ned i konkrete cases og samarbejder med potentielle aktører.
- Vores mål er at hjælpe de virksomheder, der skal i gang med produktionen af grønt protein. Vi konkretiserer det og laver en forretningsplan, som de kan agere ud fra, fortæller Erik Fog.
Seges forventer, at de første bioraffineringsanlæg kan etableres med tilskud fra 2020.
