Fremover vil det kun kræve få tryk på telefonskærmen, når du skal give Fødevarestyrelsen besked om flytning af svin. Det kan for eksempel være, hvis du køber svin, eller hvis du flytter dem mellem dine egne besætninger.

Appen letter svineproducenternes registrering af svineflytninger. Både fordi flytningerne kan registreres med det samme ude i stalden, og selve registreringen er hurtigere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ved hjælp af appen kan man også oprette, godkende og afvise leveringserklæringer.

Tidligere registrerede flytninger kan bruges igen, så der bliver færre tast på telefonen, hvis man flytter svin til de samme besætninger flere gange. Hvis telefonen ikke har netforbindelse, kan flytningen indtastes og gemmes. Når telefonen igen får netforbindelse, bliver flytningen automatisk registreret, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Appen hedder Flytning af svin og er lavet til både iPhone og Android. Den kan findes i App Store eller Google Play og er gratis.

For at kunne bruge appen, skal man først oprette sig som Mobilbruger på Svineflyt.fvst.dk.