Seges har netop afholdt seminar om græssende dyr i naturforvaltningen.

De to projekter, som Seges står bag, har involveret i alt 18 landmænd rundt om i Danmark. Flere af disse er, hvad man kan kalde professionelle naturplejere, som har store arealer med græssende kvæg, heste og får, og har haft det i en årrække.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi kan beskytte den mest værdifulde natur og udvikle biodiversiteten i Danmark, men det kræver fokus og viden, siger landskonsulent i natur i Seges Heidi Buur Holbeck i en pressemeddelelse.

Landskonsulenten har det seneste år stået i spidsen for flere store projekt, hvor landmænd og andre lodsejere har haft dyr til at græsse naturarealer med særlig værdifuld natur.

- Vores konklusioner er, at hvis vi vil stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, så nytter det altså ikke med brede tiltag. Så skal vi ind og gøre en forskel på de enkelte arealer der, hvor den unikke natur allerede findes. Og så skal vi hjælpe de landmænd, der forvalter de mest unikke naturområder med viden og rådgivning, så de ved, hvor fantastisk en natur de forvalter og ikke mindst, hvordan de passer på den.

- Samtidig er der behov for at se på nogle af de mange regler, der er uhensigtsmæssige i forhold til at sikre græsningen, siger Heidi Buur Holbeck.

En øjenåbner

- Med besøg på arealerne og den efterfølgende fokusplan, giver vi naturplejerne en bedre indsigt i den natur, de går midt i hver eneste dag. Det har været en øjenåbner, for mange vidste slet ikke, at den natur de har er så værdifuld ? og derfor vidste de heller ikke, hvordan de bedst tager vare på den, siger Heidi Buur Holbeck og påpeger, at de deltagende naturplejere har været glade for projektet, fordi det giver dem ny viden om det arbejde, de gør for naturen, siger Heidi Buur Holbeck, Seges.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er set med mine øjne en direkte gevinst for både landbruget og det øvrige samfund at indsatsen for biodiversiteten bliver mere målrettet. Vi ønsker at bidrage til øget biodiversitet, men vi når ingen steder på den dagsorden, hvis vi ikke gør noget målrettet. Så sker der bare det, at vi får endnu en rapport, der konkluderer, at det halter med biodiversiteten. Nej, vi skal sætte ind der, hvor den sårbare natur er, og vi foreslår, at staten støtter det arbejde gennem gratis rådgivning, på samme måde, som staten har støttet udviklingen inden for økologien med gratis omlægningstjek og tiltag for markvildtet, siger Heidi Buur Holbeck.

Seges fremlægger 5. december konklusionerne fra de to projekter på et seminar i Brejning ved Vejle. Seminaret henvender sig til bl.a. dyreholdere, landbrugsrådgivere, kommunale naturmedarbejdere og Naturstyrelsen.