Hvis man vil opføre et nyt staldanlæg, og der dukker en klage op undervejs i processen, så kan det tage op til et helt år, før man får afgjort sin sag i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det fremgår af gennemsnittet for sagsbehandlingstiderne, som Nævnenes Hus har opgjort. Her er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for Miljø- og Fødevareklagenævnet 11,8 måneder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det mener Landbrug og Fødevarers områdedirektør for miljø, energi og EU, Niels Peter Nørring, ikke kan være rigtigt.

- Det er fuldstændig urimeligt, siger han til Maskinbladet.

Tre måneder må være rimeligt

Han mener, at det har store konsekvenser for landbruget, når sagsbehandlingstiderne er så langvarige.

- Der er flere typer klager, - det kan både være ansøgninger til et nyt staldanlæg eller nyt biogasanlæg eller udbetaling af landbrugsstøtte, hvor sagsbehandlingstiden er lang. Det betyder ret meget for en virksomhed, når den ikke har mulighed for at udvikle sig, siger Niels Peter Nørring.

Han mener ikke udelukkende, at det går ud over landbrugene, når ventetiden trækker ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når man forsinker udviklingen, så går det ud over landmændene, men det går også ud over dyrevelfærd og miljøet, for man bremser måske i at forbedre vilkårene til ny teknologi. I sidste ende går det også ud over samfundsøkonomien, siger han.

- Vi mener, at tre måneders sagsbehandlingstid må være rimeligt, lyder det fra Niels Peter Nørring.

Nævnenes Hus: Sagerne er komplekse

Hos Nævnenes Hus, der sekretariatsbetjener nævnene, herunder Miljø- og Fødevareklagenævnet, erkender man, at 11,8 måneder er for lang sagsbehandlingstid.

- Nej, vi synes heller ikke 11,8 måneders sagsbehandlingstid er tilfredsstillende. Der skal vi længere ned, og det er også det, vi arbejder på, siger områdechef for miljø- og fødevareområdet i Nævnenes Hus.

Han forstår godt frustrationen hos landmændene, men forklarer, at den lange sagsbehandlingstid har sin forklaring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har fuld forståelse for, at det er frustrerende for landmændene, siger han og fortsætter:

- Nogle af sagerne, vi får, er meget komplekse og tager tid at sagsbehandle. Samtidig har vi ikke et beredskab stående klar til at tage imod sagerne. Det er især sager, der vedrører husdyrhold eller store industrisager, der er teknisk svære og som tager tid at behandle, siger han.

Bestræber sig på at være bedre

For at komme de lange sagsbehandlingstider til livs, har Nævnenes Hus indsat mere mandskab på de komplekse sager, der omhandler husdyrhold.

Desuden er det, ifølge områdechefen, en klar målsætning, at alle sager, som er fra efter den 1. juli i år maksimum må tage seks måneder at sagsbehandle.

Men de tre måneders sagsbehandlingstid, som Landbrug og Fødevarer mener er rimeligt, mener områdechefen ikke lyder realistisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tror aldrig, vi kan komme ned på tre måneders sagsbehandlingstid, men vi bestræber os på at være bedre end det tidligere Natur- og Miljøklagenævnet, og vi vil gerne ned på en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på seks måneder.

På områder som eksempelvis kystbeskyttelsessager er der sat en maksimum sagsbehandlingstid på tre måneder.

Kunne man forestille sig, at det samme kunne blive indført for sager, der skal for Miljø- og Fødevareklagenævnet?

- Når man sagsbehandler under meget hårde krav til varigheden af sagsbehandlingen, så er det sværere at løbe efter for en administration. Men hvis det politisk bliver besluttet, at det skal vi, så gør vi det selvfølgelig også, siger Charles Conrad.

Midler sat af på finansloven

Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat 120 mio. kr. på den netop underskrevne finanslov til at optimere sagsbehandlingstiderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvordan de midler konkret skal bruges på det, er dog ikke fastlagt endnu. Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) erkender dog, at der er brug for forbedring. Han skriver i et skriftligt svar til Maskinbladet:

- Der har i forbindelse med oprettelsen af Nævnenes Hus været behov for en ekstraordinær indsats for at nedbringe en sagspukkel fra det tidligere Natur- og Miljøklagenævn, som opstod inden oprettelsen af Nævnenes Hus. Der resterer fortsat sager, som man med en ekstraordinær indsats kan nedbringe hurtigere end ellers.

De ekstra midler falder på et tørt sted, mener Niels Peter Nørring fra Landbrug og Fødevarer. Han forventer, at der nu bliver handlet.

- Nu er vores forventning, at når man har besluttet at tilføre yderligere ressourcer, så må man lave en konkret handlingsplan for at få bragt de her sagsbehandlingstider ned. Man må få ryddet op i de bunker, der er og få ryddet de pukler af vejen, som kan være forsinkende, siger han og påpeger én vigtig pointe, som han håber, der er andre end ham selv, der har tænkt på:

- Men det er også vigtigt, at man får optimeret sagsgangene, så der ikke bare opstår nye bunker. Det må være en dobbeltrettet strategi, man lægger, så det ikke sker igen, siger han.