De jyske heder er i meget dårlig stand på grund af landbrugets ammoniakudledning. Sådan var konklusionen i et indslag hos DR ifølge formand Martin Merrild.

I en længere rapport om balance i naturens kredsløb fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet findes en tabel om hedernes forfatning. Det er ikke rapportens hovedfokus, men det er det blevet for DR som bragte historien med overskriften: "Forskerne slår alarm. De jyske heder er i en overraskende dårlig forfatning".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formand for Landbrug&Fødevarer Martin Merrild har følgende anmærkninger til DRs indslag og fakta bag.

- Vi påpeger, at gammeldags regler står i vejen for, at landbruget kan tage den nyeste teknologi i brug ? også selvom den nyeste teknologi vil kunne bidrage til minde ammoniakudledning. .

- Det er et paradoks, som vi håber at politikerne vil bidrage til at løse, og det er en central det af det, vi har arbejdet for i forbindelse med en ændret ammoniaklovgivning.

- Vi har igennem flere år gjort en målrettet indsats for at mindske ammoniakudledningen fra dansk landbrug. Fra 1990 til 2015 er produktionen i landbruget steget med 34 %, mens ammoniakudledningen er faldet med 44 %. Denne udvikling fortsætter blandt andet via udvikling af nye teknologiske løsninger og mere miljøvenlige stalde.

- Derudover er det væsentligt at pege på, at dansk landbrugs ammoniakudledning kun udgør en tredjedel af bidraget til den samlede nationale kvælstofdeposition. Resten er fra andre, primært udenlandske kilder, fra transport, industri og landbrug. Det betyder, at ligegyldigt hvor meget vi begrænser den danske husdyrproduktion, vil det ikke være nok til at bringe belastningen ned under den tålegrænse, forskerne angiver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er allerede i gang med en række andre initiativer, der kan forbedre hedernes tilstand. Med tilgroning af hederne som en af de centrale trusler er det oplagt at der fokuseres på plejen af disse områder. I mange tilfælde vil det være muligt at opnå en langt bedre naturtilstand ved den rigtige pleje, end hvis man regulerer den danske ammoniakudledning.