Under Borgeby Fältdagar 26-27 juni 2019 bistår danske VKST for første gang HIR Skånes planteavlskonsulenter med at tilbyde guidede faglige ture på dansk!

Borgeby Fältdagar har i mange år tilbudt guidede ture i messens grønne centrum ? demoparcellerne ? på både tysk og engelsk ved nogle bestemdte tidspunkter. Men med en stadigt stigende interesse fra Danmark tilbydes der i 2019 rundvisninger på dansk. Formålet er at sikre, det fulde faglige udbytte af dagene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores danske gæster er generelt rigtigt tilfredse, men til tider oplever de at sprogbarrieren er for stor når det kommer til de meget tekniske fagudtryk der præsenteres i demoparcellerne. De er professionelle landmænd og de forventer sig at blive inspireret og lære noget nyt. De er ikke tilfredse med at forstå det meste ? de vil forstå det hele, siger Anna Larsen der er kommunikationsansvarlig for Borgeby Fältdagar.

- Af samme årsag valgte vi sidste år at afholde to visninger i "Gropen" på dansk - de var helt udsolgte og der var tilmed trængsel. Derfor er vi ikke i tvivl om at behovet findes og vi er rigtigt glade for at kunne udvide konceptet i år til at omfatte hele demoområdet i samarbejde med VKST, siger Anna Larsen.

Yderligere information om næste års demoparceller, og mere om det danske samarbejde, offentliggøres i løbet af vinteren.