I støvede omgivelser kan det være svært at se indikatorer på harve og tromler. Det løses nu med elektronisk dybdekontrol.

Depth Control er navnet på en ny elektronisk dybdekontrol fra danske Dal-Bo. Med styringen kan flere dybder på samme harve overvåges, hvis der både er lamelplanke og en egentlig harvedybde på redskabet. Desuden kan systemet også bruges til at kontrollere dybden på en lamelplanke på eksempelvis en tromle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Idéen til systemet kommer helt lavpraktisk fra et kunde-ønske om et bedre overblik i støvede omgivelser, hvor det kan være svært at se indikatorerne på både tromle og harve, fortæller Knud Jepsen, produktudvikler hos Dal-Bo.

Måler med lyd

Systemet består af en ultralyd-sensor, som er monteret på dybdecylinderen på redskabet. Der sendes ultralyd til en rundplade, og på den måde kan systemet vide, hvilken dybde redskabet arbejder i.

- Det betyder også, at der i terminalen i kabinen kommer et forholdstal mellem 0 og 10, forklarer Knud Jepsen, men påpeger, at når man ved, hvilket forholdstal, at redskabet arbejder bedst, så er det let at køre redskabet tilbage til udgangspunktet, når forageren forlades.

- Den helt store fordel ved systemet er, at der kan justeres på arbejdsdybden under kørsel, som på eksempelvis Rollomaximum er det en meget stor fordel, når der harves op til roer, korn eller majs.