Lær at sprøjte dine marker smart og præcist. Sådan kunne overskriften til onsdagens workshop lyde. Datalogisk kalder dagen: Viden om præcisionssprøjtning skal ud til landmanden. Målet er det samme. Nemlig at få flere landmænd til at udnytte sprøjteteknologierne for at spare på kemikalier, mandetimer og udnytte maskinernes kapacitet.
- Markedet er fyldt med nye og intelligent sprøjteteknologier, men kun en mindre del af landmændene udnytter programmerne og deres potentiale. Og vi har faktisk ikke svaret på, hvorfor de ikke bruge programmerne i tilstrækkelig grad, fortalte Birger Hartmann, direktør, Datalogisk.
Inspiration
Derfor har Datalogisk og en lang række private firmaer indgået et samarbejde om fire dage med workshops rundt i landet. Onsdag var sidste dag på rundtur og blev afholdt på Agro Skolen ved Herning. Sprøjtedagen udspringer af Miljøstyrelsens opfordring til landmændene om at blive bedre og mere præcise i deres sprøjtning af afgrøder. Datalogisk samarbejder med miljøstyrelsens Partnerskab for Præcisionssprøjtning og får økonomisk støtte til arrangementet.
- Vi vil gerne vise landmændene en håndfuld af de teknologier og muligheder, der findes på markedet. Give dem inspiration til at gå hjem og tænke over, hvilke udviklingsmuligheder og teknologier, de kan få glæde af, fortalte Birger Hartmann.
37 planteavlere, branchefolk og landbrugselever fra Agro Skolen, deltog på dagen. Her fik de mulighed for at komme med på et inspirationsrul rundt i workshop, hvor de fik små smagsprøver på, hvordan man for eksempel kan bruge satellitbilleder til at overvåge markens tilstand, hvordan de kan optimere ukrudtsbekæmpelse med beregningsværktøjer og præcisionssprøjte med specialudviklede sprøjter og brugen af markkort.
Spare på kemien
20-årig Simon Kristensen ejer sammen med sin far en gård med planteavl nord for Ikast og deltog i sprøjtedagen.
- Det er jo fremtiden. Der bliver mere og mere teknologi i landbruget. Markedet er fyldt med løsninger, men hvor skal vi lige sætte ind for at få mest udbytte. Det er et af de spørgsmål, jeg håber at få svar på i dag, sagde Simon Kristensen.
- Vores mål er at få nogle værktøjer til sprøjtning, så vi kan spare på kemien og tidsforbruget. Det kan vi ved at få vores sprøjtning sat i system. Vores største udfordring er lige nu, hvilken vej vi skal gå, og hvilket system vi skal vælge, fortalte Simon Kristensen, der blandt andet var på udkig efter en god løsning til sprøjtning af sine kartoffelmarker, der hver uge må sprøjtes mod skimmelsvamp.
Kamera med i marken
Agrointelli var et af de seks firmaer som deltog i sprøjtedagen for at vise deltagerne et kamera, som kan indsamle data om ukrudt i marken og bearbejde dem til sprøjteplaner.
- Målet er at reducere sprøjtemængden med 20 procent og reducere antallet af mandetimer, så landmanden kun sprøjter, der hvor det er nødvendigt, fortalte trainee manager hos Agrointelli, Kristian Møller, der har en fortid som viceforstander på Agro Skolen.
Kameraet kan ikke måle arter af ukrudt, men blot måle, at der er ukrudt på marken. Kameraet kan monteres på alle typer markkøretøj, hvor den indsamler data.
Firmaet Fieldsense præsenterede deltagerne for nyeste teknologi med brugen af satellitbilleder og vejrstationer til overvågning af marker og vejret på marken.
Firmaerne IPMWise, Danfoil og Seges deltog også i sprøjtedagen med workshops og præsentationer af programmer og teknologiske sprøjteløsninger.
Hold øje med vinden
Driftsleder hos Avlscenter Eskegaard, Jacob Høgaard, bruger allerede vejrstationer på sine marker og fortalte de øvrige deltager i workshoppen hos Fieldsense om sine erfaringer.
- Vi har stor glæde af vores to vejrstationer. Jeg har 40 km til mine marker, så det spare meget tid, hvis jeg kan holde øje med vinden og ikke kører forgæves ud med sprøjten. Målingen af vindhastigheden sikrer simpelhen at vi får nogle mere effektive sprøjtninger, fortalte Jacob Høgaard.
Avlscenter Eskegaard ved Haderslev driver 900 ha og har en besætning på 1700 søer.
- Eskegaard går lige nu med overvejelser om større investeringer i maskiner og præcisionsprogrammer, så vi er naturligvis interesseret i at høre, hvilke muligheder der findes på markedet. For os handler det hele tiden om at optimere. Hvis vi ikke kan tjene penge på vores planteavl, så skal vi have andre til at dyrke jorden, fortalte driftlederen.
I alt har cirka 140 landmænd og andre fra erhvervet deltaget i sprøjtedagen rundt i landet.
