Vestre Landsret afsagde den 25. april 2018 dom, hvorved det blev fastslået, at indgåelse af betinget akkordaftale udskød tidspunktet for indtræden af underskudsbegrænsning, indtil det var konstateret, om akkordbetingelserne var opfyldte. Dommen blev kommenteret i Maskinbladet den 11. maj 2018 under overskriften Betinget akkord udskyder underskudsbegrænsning.

ADVARSEL: Artiklen beskriver en teknisk vanskelig, men vigtig problemstilling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Akkordforslag med henblik på fortsat drift, delvist finansieret ved fremførelse af skattemæssigt underskud

I denne artikel vil det blive skitseret, hvorledes det vil være muligt enten at forhøje akkorddividenden eller forhøje dækningen til marginalpanthaveren som følge af muligheden for underskudsfremførelse i en årrække.

En basisforudsætning for enten forhøjelse af akkorddividenden eller et mindre tab til marginalpanthave-ren vil dog være, at den betinget akkorderede landmand i akkordperioden (ofte min. 5 år og i en del tilfælde betydeligt længere) realiserer overskud, der efter driftsherreløn og konsolidering (i henhold til akkordaftalen) kan anvendes til forholdsmæssig udlodning til simple kreditorer eller minimering af marginalpanthaverens tab.

Dommen får kun betydning i forhold til akkordaftaler, hvor der er tale om fortsat drift. Dommen får derfor ingen betydning i de situationer, hvor en del af rekonstruktionsforslaget eller den frivillige akkordaftale går ud på (hurtigst mulig) salg af landbrugsbedriften.

Usikkerhedsmoment

I sagen, der resulterede i dommen fra 25. april 2018, var det konjunkturudviklingen, der var omdrejningspunktet for akkordaftalens karakter af betinget akkord, med den konsekvens at akkorden blev betragtet som suspensivt betinget i skatteretlig henseende. Ved at akkordaftalen blev betragtet som su-spensivt betinget, blev retsvirkningerne af akkorden udskudt, indtil det kunne konstateres, hvor stor den endelige akkord (gældseftergivelse) blev. Det afgørende er, at akkordens omfang først endeligt fastlægges efter akkordperiodens udløb baseret på forhold eller omstændigheder, som er uden for parternes (landmandens og kreditorernes) indflydelsessfære. Når disse betingelser er opfyldte, er der i princippet ingen begrænsninger i, hvad der kan aftales som betingelser for at bibeholde retten til underskudsfremførelse, indtil akkorden er endelig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andre usikkerhedsmomenter

Andre usikkerhedsmomenter end konjunkturudviklingen, der kunne indregnes i et akkordforslag, kunne evt. være,

? at størrelsen af marginalpanthaverens usikrede og dermed dividendetagende fordring blev sat i relation til et mix af evt. svineafregningspriserne og kornafregningspriserne over en i akkordforslaget anført periode, eller

? at størrelsen af marginalpanthaverens usikrede og dermed dividendetagende fordring blev sat i relation til den gældende mælkeafregningsnotering over en i akkordforslaget anført periode.

I sagen, der var baggrunden for dommen fra 25. april 2018, blev simple kreditorer - bortset fra marginalpanthaveren - fyldestgjort med en engangsdividende, der var uafhængig af konjunkturudviklingen. Marginalpanthaverens andel af den samlede fordring, der i henhold til akkordforslaget skulle eftergives, var afhængig af konjunkturudviklingen. Et akkordforslag kunne også udarbejdes således, at øvrige simple kreditorers fordringer var afhængige af eksempelvis konjunkturudviklingen eller andre usikkerhedsfaktorer. I praksis må det dog antages, at der både fra øvrige simple kreditorers, landmandens og marginalpanthaverens side er en stor interesse i at få gjort "rent bord" med den øvrige kreditormasse. Det betyder i realiteten, at i landbrugsakkorder vil det generelt kun direkte være marginalpanthaverens dækning, respektive tab, der er afhængig af konjunkturudviklingen eller de alternative usikkerhedsmomenter, der fremgår af akkordaftalen.

Af 25. april 2018-dommen kan udledes, at de usikkerhedsmomenter, der er afgørende for den endelige akkords omfang, ikke behøver at relatere sig til samtlige kreditorer. Det er tilstrækkeligt, at de relaterer sig til den overvejende del af kreditormassen, hvilket ofte vil være ensbetydende med, at alene hoved-kreditors (marginalpanthaverens) afhængighed af usikkerhedsfaktoren er afgørende. Ved beregning af kreditormassen tages afsæt i den samlede fordringshavermasse og ikke antallet af fordringshavere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eksempel

Eksempel på konsekvenserne af fortsat underskudsfremførelse som en del af et akkordforslag

Pr. 31. december 2018 opgøres en nødlidende landmands status som følger:

Aktiver i henhold til her-og-nu-vurdering baseret på fortsat drift og inkl. besætning, beholdninger og driftsinventar og -materiel:40 mio.

Gæld til kreditforening: 36 mio.

Gæld til pengeinstitut: 17 mio.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gæld til simple kreditorer: 2 mio.

Gæld i alt: 55 mio.

Opgørelse over dividendetagende kreditorer pr. 31.12.2018:

Kreditforening: 0 mio.

Bank (17 mio. minus 4 mio.): 13 mio.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Simple kreditorer ud over pengeinstitut: 2 mio.

Simpel gæld i alt: 15 mio.

Akkordaftale

Primo 2019 indgås akkordaftale på vilkår,

? at simple kreditorer ud over marginalpanthaveren modtager 15 procent af deres tilgodehavende - et beløb, der evt. finansieres af marginalpanthaveren.

? at marginalpanthaveren (straks) eftergiver 5 mio. kr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

? at marginalpanthaverens simple resttilgodehavende (13 mio. minus 5 mio.) 8 mio. kr. "parkeres" på vilkår, at der eksempelvis i en femårig periode foretages årlige opgørelser over, hvad ejendommens værdi ville andrage i den pågældende årrække, med henblik på at den endelige værdiansættelse efter femårsperiodens udløb fastsættes på baggrund af et gennemsnit af disse beregnede årlige værdiansættelser.

Forestiller vi os, at disse beregninger resulterer i, at der i perioden 31.12.2019 til 31.12.2023 bliver konstateret værdiansættelser på hhv. 39, 44, 50, 42 og 47,5 mio., ville det svare til, at den gennemsnitlige værdi pr. 31.12.2023 kunne opgøres til 44,5 mio. Pr. 31.12.2023 ville bankens endelige simple og dermed dividendetagende fordring derfor kunne opgøres til (når der bortses fra eventuelle mellemliggende renter):

Opgjort simpel fordring til banken pr. 31.12.2018 (13 mio. minus 5 mio.): 8,0 mio.

Minus beregnet værditillæg (44,5 mio. minus 40 mio.): 4,5 mio.

Konstateret yderligere dividendegivende tab 31.12.2023: 3,5 mio.

Artiklen fortsætter efter annoncen

plus straks-konstateret tab 31.12.2018: 5,0 mio.

Samlet tab: 8,5 mio.

Dette tab skal ses i forhold til status pr. 31. december 2018, hvor tabet ville have været 13 mio. baseret på værdien i handel og vandel.

Forudsætninger

En forudsætning for regnestykket er,

? at landmanden har dokumenteret leder- og driftsevner og ligger i toppen i forhold til effektivitet,

Artiklen fortsætter efter annoncen

? at marginalpanthaveren har tillid til landmanden,

? at der genereres en fremadrettet drift, der resulterer i mulighed for konsolidering, og

? at det ofte vil være nødvendigt, at der til øvrige simple kreditorer, ud over marginalpanthaverens ikke pantesikrede fordring, finansieres en dividende - i det aktuelle eksempel 15 procent af 2 mio. kr., eller i alt 300.000 kr.

Skattebesparelsens bidrag

Forestiller vi os, at der i perioden 2019-2023 efter driftsherreløn og aftalt konsolidering har været overskud på hhv. minus 200.000, plus 800.000, plus 1.800.000, plus 400.000, plus 1.500.000 kr., vil der samlet over en femårig periode være tale om et fremførbart skattemæssigt underskud på 4,3 mio. kr. Skatten heraf udgør ca. 2 mio. kr. Forestiller vi os, at SKATs andel af den simple kreditormasse androg 500.000 kr., ville der i denne situation tilgå SKAT 15 procent i dividende af 500.000 kr. eller 75.000 kr.

Her-og-nu-akkord

Hvis de tidligere i denne artikel beskrevne forudsætninger er opfyldte, vil et evt. alternativt her-og-nu-akkordforslag med betaling af eksempelvis 5 procent af simple kreditorers gæld (2 mio.) og 5 procent af den usikrede del af pengeinstituttets simple gæld (13 mio.) - i alt 15 mio. svarende til en dividende på 750.000 kr. - resultere i en underskudsbegrænsning på i princippet 95 procent af underskudssaldoen. Det betyder, at et skattemæssigt fremførbart underskud på eksempelvis 10 mio. kr. ville blive reduceret til 500.000 kr. I denne situation vil den sparede skat derfor tilnærmelsesvis ikke bidrage til finansiering af akkorden.

Morale

Her, som alle andre steder, gælder, at det vil kunne være både ansvarspådragende og bestemt også uhensigtsmæssigt ikke i forbindelse med stillingtagen til et evt. akkordforløb at overveje de skattemæs-sige muligheder.