Hvordan rammer brexit dansk eksport af især fødevarer til Storbritannien. Det er et af de spørgsmål, som fylder meget på både Christiansborg, Axelborg og i landbruget generelt. Hos Landbrug & Fødevarer følger man situationen tæt og mødeaktiviteten er stigende omkring Brexit, som stille og roligt kommer snigende. 29 marts er skæringsdatoen for, hvornår Storbritannien udtræder. Lige nu forhandles der om en handelsaftale mellem EU og Storbritannien.

- Vi bør forberede os på det værste scenarie, som er at Storbritannien går ud af EU uden en aftale. Vi tror på, at der kommer en aftale. At forlade EU uden en aftale er et grimt scenarie, men det er værst for Storbritannien. Det svarer til, at smide en finanskrise i hovedet på sig selv. Det tror jeg ikke, at de har lyst til, siger cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Frank Øland

Artiklen fortsætter efter annoncen

Helt overordnet kan man godt tale om et worst og best case for dansk eksport i forhold til Brexit. Overordnet set kan man sige, at hvis der landes en aftale, så vil det kræve mindre forberedelse af de danske aktører her og nu, fordi der så er en overgangsordning, hvor der køres videre på eksisterende aftaler frem til udgangen af 2020.

Ingen aftale

Worst case scenariet er, at der ikke landes en aftale mellem EU og Storbritannien, og det vil få betydelige konsekvenser, siger Frank Øland.

-I så fald vil briterne skulle indføre told i henhold til WTO-reglerne. Briterne skal indføre de samme tariffer for alle lande, man ikke har handelsaftale med. Hvis man indfører de satser EU bruger i dag, så peger modelberegninger på, at 75 procent af fødevareklyngens eksport til Storbritannien vil forsvinde. Det er en eksport på knap 12 mia. kr., hvor især gris og mejerivarer fylder meget. Heldigvis vil hovedparten af varerne kunne sælges på andre markeder. Det ser ud til, at den situation kan udløse fødevaremangel i Storbritannien, så de vil sandsynligvis være lidt kreative og indføre lavere tariffer, så der vil være en lav told og måske endda nultold på fødevarer. De internationale spilleregler er lidt mere til forhandling end hidtil, og derfor vil man måske indføre nultold over for EU, men ikke for resten af verden, selv om det strengt taget er i strid med WTO-reglerne. Det vil være bedre for Danmarks eksport. Konsekvensen af Brexit vil være mindre end hvis vi får høje tariffer, siger Frank Øland.

Best case

I det bedste scenarie landes der en aftale, og det vil som nævnt betyde, at samhandlen fortsætter på de nuværende vilkår frem til udgangen af 2020, og i den samme periode vil Storbritannien ikke kunne lave nye, selvstændige handelsaftaler med resten af verden.

- Det køber os tid og nogle år med uforandrede vilkår. Man vil muligvis mangle en afklaring på, hvad der sker efter 2020. Det er et problem, især for de største virksomheder. Skal de investere mere i UK for at kunne producere mere til hjemmemarkedet eller ender man med en permanent aftale, der stort set ligner de vilkår, der gælder i dag. Man ved muligvis ikke, hvilke spilleregler der så gælder og hvilke toldmure, der gælder efter 2020. Usikkerheden er dræbende i forhold til at investere i Storbritannien. Derfor er der brug for en afklaring af hvilke regler der gælder efter 29. marts og også efter 2020, siger Frank Øland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinbladet har været i kontakt med både Arla og Danish Crown omkring, hvad de forventer, at Brexit vil betyde for deres forretninger. Ingen af de to virksomheder ønsker at gå ind i sagen og henviser til, at de afventer de verserende forhandlinger.