Vildsvin er i disse måneder i sandheden jaget vild. Svinene må skydes hele året, hele døgnet, også ved fodersteder og kun med riffel, eneste betingelse er et gyldigt jagttegn. Helt præcis er 41 vildsvin enten skudt eller trafikdræbt i Danmark fra 1. januar til i dag.

Vildtkonsulent ved Naturstyrelsen, Klaus Sloth, vurderer, at der i øjeblikket er stadig mellem 100-150 vildsvin tilbage i naturen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det må blive et skøn, men vi regner med at er en gruppe grænsevildsvin tilbage på cirka 100-130 dyr, derudeover er der cirka 20 dyr der stammer fra tidligere udslip ved Christiansfeldt, fortæller Klaus Sloth, vildtkonsulent og skovfoged i Sønderjylland.

Lokket med foder

Vildsvinebestanden er primært koncentreret i området syd for Kolding til den dansk-tyske grænse, og præmært syd for Åbenrå-motorvejen og øst for E45.

- Det er i den trekant, vi ser flest vildsvin, hvor hovedvægten er i det grænsenære område. Men det er svært for os at sige, hvor mange der løber sydpå over grænsen og nordpå længere op i landet, fortæller vildtkonsulenten.

I øjeblikket har Naturstyrelsen 60 fodersteder fordelt i det sønderjyske på både privat jord og statsejet jord, hvor de lægger foder ud til dyrerne og venter i skjul på at vildsvinene skal søge føde. Vildsvin er natdyr og opsøger landmandens marker for typisk majs, raps og kartofler om natten i sommermånederne. I vinterhalvåret har de svære ved at finde føde på marken og søger ind i skoven efter frugt og ageren og altså udlagt foder.

Natskydning

Naturstyrelsen rådgiver jægere, der skal lære at skyde vildsvin, hvor det klart er nemmest at skyde om natten, da dyrene er meget sky. Styrelsen sætter et specielt kunstigt lys op ved foderstederne om natten, der gør det nemmere for jægerne at se dyrene. Her sidder jægerne i skjul bag camouflagenet eller i skydetårn, hvor de har et godt udsyn til byttet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Natten til mandag skød jægere to vildsvin ved Kruså. I samme øjeblik dyrene var skudt, tog man blodprøver og skar hjerte og milt ud til undersøgelse for afrikansk svinepest, svinepest og svinesygdommen Aujeszkys. Efter et par dage på laboratorium, hvor kødet tjekkes for smitte. Hvis kødet er rent for smitte, bliver det solgt til til f.eks. svinekøller og bacon.

- Vi har heldigvis endnu ikke mødt afrikansk svinepest, og vi håber aldrig, vi kommer til at støde på sygdommen. Den er endnu ikke fundet i hverken Danmark eller Tyskland, men i Belgien, Polen og Tjekkiet har de haft udbrud i år, fortæller vildtkonsulenten.

Afrikansk svinepest er ufarlig for mennesker, sygdommen kan ikke smitte, heller ikke ved at spise inficert kød. Men sygdommen kan smitte svinebesætninger i Danmark og true eksporten til lande udenfor EU.

I januar næste år har fødevarermyndighederne planlagt en beredskabsøvelse, der skal træne de relevante myndigheder i at reagere korrekt, hvis afrikansk svinepest bliver konstateret i et vildsvin i Danmark.