Nominering af kandidater til dagens første to priser er foretages af DLBR Svinerådgivningen og landets dyrlægepraksisser med fokus på svineproduktion.

ÅRETS SMÅGRISEPRODUCENT

Vi starter med kåringen af prisen "Årets Smågriseproducent 2018", der i år går til Ole Kjær fra Ølstrup ved Ringkøbing.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ole Kjær driver en so-besætning på 1.250 årssøer. Ole Kjær og hans team går op i detaljen og alle afdelinger spiller sammen om de flotte resultater

- Dækningsbidrag på 11.342 kr. pr. årsso (2017)

- 40,5 fravænnede grise pr. årsso (juli 2017-juli 2018)

- 18,7 levendefødte grise pr. kuld

- 17,0 fravænnede grise pr. kuld

Artiklen fortsætter efter annoncen

- 13,1 Fravænnede pr. fravænning uden mælkekopper

- 8,8% døde indtil fravænning (16,6% total pattegrisedødelighed)

- Faringsprocent 96,9%

- Sodødelighed 4,8%

- 1,1 % døde efter fravænning

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Foderforbrug på 1,83 FEsv/kg tilvækst ved smågrise - daglig tilvækst 498 g/dag

Den høje faglighed og sans for forretning har Ole eftertrykkeligt vist ved to gange i træk at få tildelt 1. pladsen i DB-Tjek for sohold med salg af 30 kg grise.

Juryen fremhæver endvidere at Årets Smågriseproducent er en god rollemodel for erhvervet, som bl.a. har deltaget i radio-podcastet "Stemmer i stalden"

ÅRETS SLAGTESVINEPRODUCENT

Vinderen af Årets Slagtesvineproducent 2018 er Verner Nielsen fra Gølstrup ved Løkken.

Verner Nilesen har opnået flotte resultater i sin FRATS-produktion. Med en samlet produktion på ca. 8000 slagtesvin og et jordareal på 235 ha er der en god harmonisk balance i bedriften. Med en daglig tilvækst på 896 g fra 8,8 -110 kg og en dødelighed i hele perioden på kun 2,1 % ligger Verner meget flot i benchmarkingen med andre FRATS-producenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

At Verner driver sin svineproduktion på et stabilt højt niveau understreges endvidere af at han hele 8 år i træk er blevet kåret som årets FRATS-producent af LandboNord.

Juryen fremhæver endvidere et meget lavt medicinforbrug som medvirkende til at Verner Nielsen kåres til Årets Slagtesvineproducent 2018

ÅRETS AFPRØVNINGSVÆRT

Hver eneste dag arbejder vi tæt sammen med over 100 svineproducenter, der fungerer som afprøvningsværter. Vi er utroligt glade for det samarbejde vi har - og det giver altid begge parter meget nyttig viden og indsigt i hinandens arbejde.

Årets afprøvningsvært er Hans Juul Jessen fra Varde Midtgaard.

Hans og hans dygtige medarbejdere tester i øjeblikket wraphø til diegivende søer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge juryen er der kørt flere forskellige forsøg hos Hans. Der er styr på registreringen, og medarbejderne er gode til at byde ind med erfaringer og iagtaggelser i arbejdet med afprøvningerne.

ÅRETS ELEV

Prisen er sponseret af Danish Agro og anerkender de dygtige unge mennesker, der ønsker at arbejde i svineproduktion og de gode arbejdspladser, der findes i erhvervet.

Eleverne er indstillet i et samarbejde mellem elevens underviser og læremester.

For at blive indstillet, skal eleven udvise faglig dygtighed, initiativ og nysgerrighed og samtidigt være en god ambassadør for dansk svineproduktion.

En dommerkomité har vurderet alle indstillinger og har udvalgt de 3 bedste til finalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årets elev er nysgerrig, initiativrig og fagligt stærk. Årets elev er en udadvendte en udadvendt og god ambassadør for branchen gennem aktiv brug af sociale medier som Snapchat og Instagram og meget stolt af sit erhverv. Og endelig har årets elev et godt overblik og en forståelse, der går på tværs af bedriften.

Vinderen er Anne Jensen, Siljebjerggaard ved Jacob Justesen, Brædstrup