Landbruget står over for mange riskofaktorer, som landmænd skal forsøge at sikre sig imod. Men ikke allle risikofaktorer kan afdækkes, og derfor skal indtjeningen op.

Det var hovedbudskabet, da Landbrug & Fødevarers cheføkonom, Frank Øland, på svineproducenternes årsmøde i dag i Herning gennemgik erhvervets økonomiske udsigter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er sikker på, at renten vil stige, vejret kan ramme, Trumps handelskrige koster, Brexit kan blive dyr og Afrikansk Svinepest er den allerstørste risko, som landbruget står over for.

Frank Øland sagde, at man kan gøre noget for at afdække nogle risici, for eksempel gå i fast rente i stedet for variabel forrentede lån, som stadig udgør størstedelen af landbrugets gæld.

Men det er ikke al risiko, som kan afdækkes, og derfor skal man som landmand i endnu højere grad fokusere på bundlinjen. Risiko koster i den finansielle sektor, og derfor skal landmænd også vænne sig til at gå efter højere afkast, lød budskabet.