De danske storbønder har medbragt alle deres skarpt slebne argumenter, når de 23. oktober tager til Bruxelles for at sikre, at omlægningen af landbrugsstøtten falder ud, om ikke til deres fordel, så i hvert fald ikke til det modsatte.
Der er nemlig meget på spil denne gang, når lovgivningen får en overhaling, forklarer chefkonsulent Nikolaj Ludvigsen fra Sektionen for Større Jordbrug under Landbrug & Fødevarer. Temaet er "capping".
I sidste ende kommer støtten altså til at gå til revisoren og advokaten, som skal sørge for juraen og regnskabet, i stedet for landmanden, som skal sørge for miljøet.
Nikolaj Ludvigsen, chefkonsulent i Sektionen for Større Jordbrug
- EU-kommissionen vil reducere støtten til større jordbrug, eller kompensationen som vi foretrækker at kalde den. Får lovforslaget lov at stå, som det ser ud lige nu, favoriserer det landbrug på 60 hektar, mens en jordbruger med 500 hektar eller mere taber godt 63.000 kroner om året ved at få lagt loft over støtten, siger han.
Støtten skal være lige
Nej, det skal være lige for alle, mener chefkonsulenten, og argumenterer således:
- Når landmænd eksempelvis skal så efterafgrøder, er det fem procent af arealet uanset. Derfor skal støtten i hvert fald være proportionel, siger han og afviser, at synergieffekten på større jordbrug kan afhjælpe omkostningerne ved miljøindsatsen.
- Det kan godt være, at de faste omkostninger er mindre relativt til de variable, når man er stor. Men det er ikke Sektionen for Større Jordbrugs holdning, at EU skal bedrive socialpolitik med sin landbrugsstøtte. Vi er ikke modstandere af mindre landbrug. Men incitamentet i landbrugsstøtten skal ikke sigte mod jordbrug på 60 hektar. Alle skal have det samme - hverken mindre eller mere, siger Nikolaj Ludvigsen.
Hængekøjelandmænd er problemet
Grunden til, at kommissionen er på jagt efter især de store landmænds støtte, skyldes ifølge chefkonsulenten, at der er ved at opstå et fænomen med såkaldte hængekøjelandmænd i Østeuropa. Investorer opkøber jord uden at udføre hverken naturpleje eller miljøforbedringer, som ellers er forudsætningen for at få afgang til EU-midlerne. I stedet lader de jorden ligge og hæver støtten. Og i Sektionen for Større Jordbrug er der forståelse for problemstillingen.
- Ambitionerne er noble nok, men i stedet foreslår vi foranstaltninger, som sikrer, at man stiller krav om grønne aktiviteter og følger op med kontrol. Det nytter ikke noget at tage pengene fra større landbrug, som er aktive i forhold til miljø, klima og natur, siger Nikolaj Ludvigsen og går gerne skridtet videre.
- I Sektionen for Større Jordbrug ser vi gerne, at man differentierede tildelingerne, så man eventuelt tager fra bunden og giver til dem, der virkelig gør en indsats for miljøet til glæde for samfundet som helhed.
Samlet indsats
Og de danske godsejere står ikke alene, forklarer chefkonsulenten. Man skal mødes med Phil Hogan, som er kommissær for landbruget, i selskab med blandt andet tyskerne, som været underlagt capping i flere år samt ELO - European Landowners Organization, som også er imod forslaget om capping. Resultatet af en eventuel indførelse af et loft, vil ikke blive taget vel imod blandt godsejerne, lyder det.
- Vi kommer sandsynligvis til at stå i en situation, hvor jordejerne bryder deres selskaber op i mindre bider for at undgå reduktionen, siger Nikolaj Ludvigsen og uddyber:
- I sidste ende kommer støtten altså til at gå til revisoren og advokaten, som skal sørge for juraen og regnskabet, i stedet for landmanden, som skal sørge for miljøet. Det er problematisk, siger han og vurderer, at der er gode chancer for at kravene fra Sektionen for Større Jordbrug falder i god jord i Bruxelles.
