En lang række emner om svinebrug er på programmet, når Vet Team indkalder til årsmøde i Holstebro.

Søren Gade er tidligere administrende direktør i L&F og vil fortælle om udfordringer og visioner for dansk svineproduktion nu og i fremtiden samt om dansk landbrug i EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi i teamet glæder os til at høre, hvad Søren Gade har af betragtninger om landbrugspolitikken i EU, fortæller Anne Ovesen, dyrlæge i Vet-Team og medarrangør af årsmødet.

På årsmødet bliver der også lejlighed til at høre svinerådgiver i LanboNord, Preben Høj, fortælle om, hvordan landmanden udnytter sin farestald og klimastald optimalt.

Dyrlæge ved Vet-Team, Kaja Kobberø, fortæller om vacciner, som er en stor udgift i svineproduktion og stiller spørgsmålet om, vaccinerne behandles med nok respekt.

Seges byder flere gange ind på mødet input til emner om aktuelt nyt indenfor soproduktion og slagtesvineproduktion og vejledning om transportegnethed i forhold til navlebrok og halebid.

Årsmødet bliver afholdt tirsdag 20. november i Holstebro.