Årsmødet bød ikke på store overraskelser i bestyrelserne for familielandbrugssektionen og familieudvalget. Lone Andersen er fortsat formand og Henrik Bertelsen er næstformand. Inger Skamriis blev valgt som formand for familieudvalget og Anette Kjellerup Thomsen valgt til næstformand.
Formand for repræsentantskabet for deltidslandmændene blev Mandus Andreasen, der tog over efter Christian Henningsen.
I primærebestyrelsen i Landbrug & Fødevarer er der heller ingen udskiftninger fra familielandbrugssektionen. Posterne er stadig fordelt på Lone Andersen, Henrik Bertelsen, Antoni Stenger og John Nielsen.





