De danske landmænd skal bære førertrøjen når det gælder klimaindsats. Regeringen har afsat 90 millioner kroner til forskning i fremtidsrettede, omkostningseffektive løsninger for dansk landbrug. Målet er, at Danmark i år 2050 har en nettoudledning på nul. Det vil sige, at der ikke bliver udledt flere drivhusgasser, end der trækkes ud af atmosfæren, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Da det er en ambitiøs målsætning, hvor der endnu mangler viden omkring for at nå i mål, har regeringen afsat de 90 millioner kroner til forskning på forslaget til næste års finanslov.
- Det er vigtigt, at vi tager hånd om udfordringerne og sørger for, at vi belaster vores klima mindre i fremtiden. Danmark har i dag et af EU's mest klimaeffektive landbrug. Hvis vi vil fastholde den førerposition og bevare et effektivt landbrug, er det nødvendigt at finde mere klimavenlige produktionsmetoder, så vi kan opretholde landbrugets store eksport og de mange arbejdspladser. Det er ikke nødvendigvis nemt, og det kræver ny viden, som vi nu afsætter 90 mio. kroner til at få, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
De danske landmænd spiller en vigtig rolle
Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at Danmark er gennem EU's aftale om byrdefordeling forpligtet til at reducere udledning af drivhusgasser med 39 procent i år 2030 i de ikke kvotebelagte sektorer, som landbruget, foruden transport og boligsektoren, er en del af. De danske landmænd spiller en vigtig rolle i målet for 2050, for landbruget har et potentiale for både at kunne reducere sin udledning af drivhusgasser og desuden lagre drivhusgasser i jorde og skove.
Regeringen kommer i næste uge med sit luft- og klimaudspil.
- Regeringen vil fastholde Danmarks position som foregangsland på klimaområdet. Det kræver, at vi også på sigt får reduceret landbrugets udledninger. Men det er hverken til gavn for klimaet, erhvervet og økonomien, hvis vi gør det på en måde, der blot flytter landbrugsproduktionen til andre lande, der ikke har dansk landbrugs høje klimaeffektivitet. Derfor er vi nødt til at få udviklet nye løsninger. Det skal den forskningsindsats, som vi nu iværksætter, bidrage til, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
