Abonnementsartikel
Der lægges op til slagsmål på EU-plan, efter EU-Kommissionen i går fremlagde planer for en gennemskrivning af de kriterier, som kvalificerer landmænd i områder med naturlige handicap til ekstra midler.
Reformen kommer, efter Revisionsretten i 2003 satte fingeren på, at EU-landene brugte betegnelsen på et alt for uens grundlag for at få adgang til midlerne. De mere end 100 nationale kriterier, som landene har stillet op, skal nu samles til otte parametre, der blandt andet går på klimaforhold, jordkvalitet og bakket terræn.
Tager højde for særheder
- Formålet er ikke at reducere eller forstørre andelen af områder med naturlige udfordringer, men at sætte et afgrænset system op, som er klart og gennemskueligt, men som samtidig tager højde for de særheder, der følger med et område så stort og forskelligartet som EU, sagde landbrugskommissær Mariann Fischer Boel.
Men de lande, der har store landarealer under programmet for udsatte områder, hvilket gælder for eksempel Tyskland, Frankrig, Polen, Spanien, Luxembourg og Baltikum, er stærkt nervøse for, hvad der vil ske, hvis man fjerner sig fra den mere socio-økonomiske tilgang, som er fremherskende nu, og som også for eksempel tager højde for, om regionerne risikerer en stor vandring fra land til by.
77 procent af Irland
I et land som Irland falder 77 procent af landbrugsarealet ind under betegnelsen, mens 83 procent af Skotland på nuværende tidspunkt henter midler der, hvilket har bragt både britiske og irske landbrugsforeninger på barrikaderne.
De frygter, at de helt må droppe landbrugsaktiviteten i områderne, hvis de mister de ekstra midler.
Reglerne for støtte til for eksempel ø-områder, kyststrækninger og bjergegne vil ikke blive ændret under omklassificeringen.
Og ifølge oplysninger fra Fødevareministeriet kommer de nye regler derfor ikke til at berøre de ganske få områder i Danmark, som er under programmet.
100 milliarder kr. er øremærket til de besværlige landbrugsområder i den indeværende regnskabsperiode fra 2007-2013.
