Gamle sager om KO-fuglebeskyttelse finkæmmes i øjeblikket af Landbrugsstyrelsen. Målet er at vurdere, om der skal ske genoptagelse af sager, hvor de nationale regler, som implementerer fuglebeskyttelsesdirektivet, går videre end de hensyn, som skal forfølges i EU-reglerne.

Det skriver L&F.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pr. 1 maj 2018 har Landbrugsstyrelsen gennemført en ændring af reglerne for såkaldt krydsoverensstemmelse, således at fem krydsoverensstemmelseskrav (KO-krav) om fuglebeskyttelse blev udvidet til at omfatte alle naturbeskyttede arealer i forhold til tidligere, hvor de kun gjaldt inden for de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områderne).

Ændringen blev gennemført som følge af en henstilling fra EU-Kommissionen, som foretog revision af styrelsens forvaltning af KO-området i september 2017. Kommissionen fandt, at der i Danmark ikke var opstillet tilstrækkelige krydsoverensstemmelseskrav i forhold til fuglebeskyttelsesdirektivets krav om, at levesteder for fugle skal beskyttes både inden for og uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.

Landbrug & Fødevarer har lige siden denne udvidelse haft nogle helt centrale opmærksomhedspunkter i håndteringen af fuglebeskyttelse i KO-regi. På krydsoverensstemmelsesområdet må der generelt stilles høje krav til udmøntningen af regler og krav, da der jo kan være alvorlige økonomiske konsekvenser involveret. Som også påpeget i vores høringssvar, er det bl.a. helt centralt, at der i alle KO-sager anlægges et helhedsperspektiv og at formålet med direktivet holdes for øje.

- Vi er tilfredse med, at Landbrugsstyrelsen nu kigger på de gamle sager for at vurdere, om håndteringen er gået videre end nødvendigt i forhold til EU'S krav til beskyttelse af fugle.Vi har også blikket rettet fremad på, om der kommer nye KO-sager, hvor der reelt ikke er tale om overtrædelser, der er i strid med beskyttelsen af fuglene.Landbrug & Fødevarer var kritiske i forbindelse med udvidelsen at KO kravet, og vi lægger derfor meget stor vægt på, at der anlægges et helhedsperspektiv og at formålet med direktivet holdes for øje.Vi følger derfor området meget tæt og griber ind, hvis der opstår sager, hvor der gives KO-træk i forhold til aktiviteter, der ikke åbenlyst har betydning for fuglene i områderne, siger Lars Hvidtfeldt til Maskinbladet.