Norge er et krævende marked som stiller krav til høj faglighed, både på salg og service. Der har været trukket på erfaringer fra Danmark, hvor man igennem mange år har pådraget sig god erfaring med blanding af fuldfoder.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi har fået en rigtig god start på salget og vi har dags dato solgt ni fuldfoderblandere og en selvkørende blander i Norge. Det er vi fuldt tilfredse med, fortæller Adm. Direktør Troels Stausholm Jensen fra Stenderup A/S, og fortsætter:

- Vi står ikke stille, og vi er i fuld gang med at opbygge et stærkt service netværk, så det altid er muligt at få assistance til service og vedligehold.

En velfungerende service er et af de vigtige elementer, hvis man skal have succes med salg af fuldfoderblandere. Det er en maskine der ikke tåler at der er nedbrud i længere tid, da den skal køre hver dag, hele året rundt.

- Hos Stenderup prøver vi altid at finde den løsning, som passer til kunden og vi kan tilbyde et bredt udvalg af løsninger. Vi har et bredt program som spænder fra bugserede blandevogne, selvkørende foderblandere, stationære anlæg samt fuldautomatiske fodringsanlæg. Vi har samtidig et stort brugt-marked og har altid brugte vogne på lager, forklarer Troels Stausholm Jensen.