- Hele pakken skal være i orden

- Det her venter vi os meget af.

Sådan lyder det spændt fra Kaj Aage Højgaard, forstander på Bygholm Landbrugsskole, hvor atmosfæren på det nærmeste knitrer af forventningens glæde.

Her er man ved at nå enden på et omfangsrigt byggeprojekt, der rummer nybyggeri og en grundig ansigtsløftning af hovedbygningen, der nu huser spisesal, administration, kontorer og foredragssal.

Bag den nuværende spisesal ? gemt mellem presenninger, skrattende musik fra en støvet transistor og det gængse byggerod ? tegner konturerne af en ny, moderne spisesal, som forbinder kursusfløjen og hovedbygningen, sig tydeligere og tydeligere.

Og selv om byggelarmen betyder, at elever og lærere skal tale en smule højere i pauserne, er den opsigtsvækkende byggeaktivitet et projekt, der skaber stolthed i det østjyske.

Udgravningen til den nye spisesal startede i april sidste år. Efter planen skal den nye spisesal stå klar 1. juni. Sidste etape af renoveringen af hovedbygningen gemmes til sommerferien, og projektet er efter planen helt afsluttet til september. Den officielle indvielse finder sted 25. september.

Omfattende overhaling

- Siden 1990?erne har der været tegninger på bordet i flere omgange. Men vi begyndte først at lægge konkrete planer om dette projekt fra foråret 2006, fortæller Kaj Aage Højgaard.

- Vi har et mål om at få flere kursister og udvide kursus-delen som forretningsområde. Vi ville have en bygning, der øger kapaciteten og forbedrer forholdene for elever og kursister, fortæller han.

- Selve bygningen bliver 40 gange 12 meter, og den bliver seks meter i højden. Der bliver plads til 420 siddepladser, når vi taler maksimal udnyttelse. Til daglig regner vi med en kapacitet på 360 pladser ? 160 til elever og 200 til kursister, forklarer han.

- I den hidtidige spisesal får vi et såkaldt fleksibelt rum, der som udgangspunkt bliver en foredragssal med plads til 100 personer. Bag den nuværende spisesal ligger en gammel lejlighed, som bliver lavet om til grupperum.

- Der kommer nyt forstanderkontor, og vores foredragssal ?Hvid sal? er blevet shinet op og har fået nyt it udstyr og ny belysning. Indgangspartiet og facaden får et løft, og administrationskontoret er blevet gennemrenoveret og er blevet mere indbydende, fortæller Kaj Aage Højgaard.

Største investering nogensinde

Den nye spisesal er en investering på omkring 1 million kroner. Den omfattende renovering kommer til at stå skolen i cirka 6 millioner kroner.

- Der er tale om den største enkeltsatsning i skolens historie. Men det er også en klar og tydelig markering af, at vi vil være gearet til de næste årtier, siger Karl Aage Højgaard.

- Med det her vil vi vise, at vi er en af de skoler, der tror på fremtiden, understreger han.

Fremtidstroen er også forbundet med god timing for skolen, der - som et af de få steder for tiden ? sprudler af byggeaktivitet.

- Jeg er da glad for, at vi nåede at tage initiativ til dette projekt for et par år siden, og at vi fik finansieringen på plads i 2007, siger han.

- Men jeg er i det hele taget glad for, at vi fik satte dette projekt i gang. For vi tror på, at det er det helt rigtige, siger Kaj Aage Højgaard.

Værner om sin identitet

Forstanderen håber naturligvis, at det øgede fokus på kursusfronten giver pote.

- Vi har et par tusinde kursister hvert år. Vi håber, at vi kan fordoble den omsætning, siger han.

Udover at signalere, at kursusdelen bliver en stadig vigtigere del af helheden, håber Kaj Aage Højgaard, at det store projekt sætter en fed streg under, at Bygholm Landbrugsskole værner om sin identitet og om sit samfundsmæssige ansvar.

- Vi vil gerne undgå at blive en del af en større erhvervsskole. Vi vil gerne bevare denne skoleform. Vi vil gerne værne om den identitet, der ligger i at være en landbrugsskole, og vi vil gerne slå et slag for kostskole-formens samfundsmæssige relevans, siger Kaj Aage Højgaard.

På Bygholm har man et mål om at øge antallet af årselever fra 150 til 200 i løbet af fem år.

- I år ligger vi på 193, og det falder lidt til næste år. Men derefter regner vi med, at niveauet stabiliserer sig på omkring 195 årselever, fortæller Kaj Aage Højgaard.

- Kunsten er at opretholde det niveau, for man skal nok op på omkring 200 årselever, siger han.

En god korpsånd

Han håber, at det kunststykke hjælpes godt på vej af de mange aktiviteter omkring skolen.

- At vi har gang i det her, synes både elever og lærere er spændende. Der er gang i den, der er masser af aktivitet. Det skaber liv, og det giver et engagement i og omkring skolen, der tiltrækker.

Og det ser ud til at virke, fremhæver han.

- Vi sporer en vis stolthed ved at være her blandt elever og lærere. Men det kommer ikke af sig selv. De unge skal føle, at der bliver lagt mærke til dem, at de bliver taget alvorligt, at vi gider dem og at vi også engagerer os i personerne efter skoletid, forklarer Kaj Aage Højgaard.

- De værdier og den forståelse er med til at skabe den gode korpsånd, der er her på skolen. Det er en særlig Bygholm-ånd, som er bygget op gennem mange år, og som vi kan aflæse af, at 80 procent af eleverne vælger at bo på skolen. Det er en ånd, vi skal holde i live, siger han.

- Vi prøver hele tiden at finde den rette balance mellem at værne om værdier og traditioner og samtidig være innovative og tænke nyt. Vi skal hele tiden have nye strukturer, nye udviklingstendenser og ny teknologi til at gå op med de gode gamle dyder, siger han.

- For elever stiller høje krav til undervisningen, til maden, til faciliteterne. Hele pakken skal være i orden, og det er det her forhåbentlig en vigtig del af, siger Kaj Aage Højgaard.

Farvel til svinene

Mens nyt byggeri skyder op på Bygholm Landbrugsskole, er et gammelt byggeri ved at forsvinde. Skolen har besluttet at nedlægge svinebruget.

- Det er sket i erkendelse af, at systemet var nedslidt. Skulle vi bygge et helt nyt system, der overholder alle krav og moderne hensyn til punkt og prikke, ville det blive for dyrt for os.

- Vi vil ikke gøre noget halvt. Derfor vælger vi det her fra. Vi er i gang med at udfase svinebruget, og de sidste slagtesvin bliver slagtet ved udgangen af juni, fortæller forstander Kaj Aage Højgaard, der understreger, at kvægbesætningen til gengæld stadig er en hjørnesten på skolen.

- Vi har cirka 85 årskøer, og vi vil gerne op på 120 årskøer. Der skal ikke nødvendigvis bygges nyt, men i malkestalden skal vi have ændret system til to malkerobotter, fortæller han.

- Vi har en god besætning, der på landsplan hører til i toppen med hensyn til ydelse. Så det er fagligt spændende at arbejde med, siger han.