Planteavlskonsulent og kartoffelspecialist Erik Mikkelsen SLF, forklarer at planterne bliver sundere i tørt vejr, fordi de svampe, der angriber planter i fugtige år, ikke har kunnet opformeres og spredes i det tørre vejr.

Det skriver SLF i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De sundere planter og dermed afgrøder betyder, at der har været mindre behov for at behandle afgrøderne med plantebeskyttelsesmidler, dermed holde planterne sunde og raske.

- Vandmangel har til gengæld gjort, at planterne ikke kunne vokse optimalt på trods af høj sundhed. Men det ændrer ikke ved det faktum, at høsten er sund og fri for svampe og deres mulige toksiner, siger Erik Mikkelsen.

Hos kartoffelavlerne, som normalt har travlt med at holde kartoffelplanterne fri for svampe og skimmel, har man kunnet reducere indsatsen med plantebeskyttelsesmidler med 20-40 procent, siger kartoffelspecialisten, Erik Mikkelsen.

- Det er positivt, for det sparer både arbejde og penge, for landmændene sætter en ære i at behandle deres afgrøder med den mindst mulige mængde plantebeskyttelsesmidler, som kan holde planterne sunde, siger Erik Mikkelsen.

Fornuftigt og miljøansvarligt

Bestyrelsesmedlem i SLF, Søren Laustsen, glæder sig over at kunne konstatere, at landmænd opfører sig rigtig fornuftigt og ansvarligt i omgangen med plantebeskyttelsesmidler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den tørre sommer har netop vist, at vi går i marken og ser på planternes behov for behandling, inden vi kører ud med sprøjten. Det er for mig den rigtige måde at agere på, når vi skal optimere planternes sundhed og vækst sammen med hensynet til miljøet, pointerer Søren Laustsen.