Den netop varslede justering for økologiske andelshavere (som har besluttet at benytte EU's dispensation til at bruge ikke-økologisk foder), er som udgangspunkt fastsat til en reduktion på 3 eurocent/kg af acontoprisen på økomælken.

Det skriver Arla i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I acontoprisen indgår tillægget for deltagelse i Arlagården® Plus på 1 eurocent. Dermed bliver acontoprisen for konventionel mælk inklusive tillæg for deltagelse i Arlagården Plus 255,1 øre/kg. Acontoprisen for mælk produceret på basis af non-GM foder inklusive tillæg for deltagelse i Arlagården Plus bliver 262,5 øre/kg. Acontoprisen for økomælk inklusive tillæg for deltagelse i Arlagården Plus bliver 312,1 øre/kg.

De seneste fald i priserne på det europæiske industrimarked er bremset op, og vi ser nu en lille forbedring i priserne på gul ost og smør/fløde. Usikkerhed omkring mælkevolumener, på grund af tørken, har medført yderligere markeds-volatilitet, der dog kun har haft en begrænset indflydelse på hele Europas mælkeproduktion. Skulle det imidlertid blive tydeligt at mælkemængderne i Europa vil blive meget påvirket af situationen, vil vi kunne forvente at se købere på markedet tidligere end normalt, som vil sikre sig produkter til slutningen af 2018 og begyndelsen af 2019.

Det økologiske marked er, ligesom det konventionelle, stabilt, men på grund af tørken er der en stigende usikkerhed på økologiske mælkemængder.

Udsigten for mælkeprisen for de næste måneder er stabil, men hvis påvirkningen af tørken lægger yderligere pres på markedet, vil vi kunne forvente at se en positive udvikling.