Danish Crown kalder dagens nyhed for en skarpslipning af 4WD-strategien, men samtidig bliver der skruet markant op for besparelserne i slagterikoncernen.Som led i strategien har Danish Crown hidtil haft et mål om at nedbringe omkostningerne på indkøb af alt andet end ejernes råvarer med en 500 mio. kr. inden udgangen af regnskabsåret 2020/21, men den målsætning hæves nu til 650 mio. kr.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Besparelserne kommer til at betyde, at 50 administrative stillinger i Danmark flyttes til Polen, og så udsætter koncernen planerne om opførelsen af det nye hovedkontor i Randers, som ellers var planlagt til at stå klar i 2020. Det nye hovedkontor var planlagt til at blive på i alt 23.000 kvadratmeter og være arbejdsplads for ca. 650 ansatte, der i dag arbejder på tre forskellige adresser i Randers.De samlede besparelser skal være med til at sikre, at 4WD-strategien kommer i mål på den del, som skal løfte afregningen for ejernes grise med 60 øre pr. kilo i forhold til et EU-indeks.

- Vi følger løbende op på strategien, og på tre konkrete områder har vi valgt at styrke indsatsen, da det i vores øjne vil gavne koncernen på både kort og lang sigt. Men det er ikke smertefrie beslutninger, for vi kommer til at sige farvel til en række medarbejdere på tværs af koncernen, og samtidig må vi skuffe medarbejderne i Randers med meddelelsen om, at vi udskyder byggeriet af et nyt hovedkvarter" udtaler Jais Valeur, adm. direktør i Danish Crown i en pressemeddelse.T

opchefen forklarer videre, at den lave notering har været direkte årsag til, at nybyggeriet af hovedkvarteret i Sdr. Borup ved Randers ikke bliver til noget lige nu.

-Det ændrer ikke ved rationalet i at samle Danish Crown og Tulip Food Company under et tag, men det bliver ikke i starten af 2020 som oprindeligt planlagt, siger Jais Valeur