Nye lugtløsninger på vej

Ligesom andre industrier oplever landbruget i disse år stigende krav til, hvor meget produktionerne må påvirke miljøet og naboer - herunder også hvor meget lugt husdyrproducenterne må udsætte omgivelserne for.

Patriotisk Selskab satte ved en temaaften fokus på lugt fra landbruget. Hvilke krav der er, og hvilke teknologiske løsninger der er - eller er på vej - på det danske marked.

Renoveringer, udvidelser eller nybyggeri af husdyrproduktioner over 75 dyreenheder, skal godkendes i forhold til Husdyrgodkendelsesloven, hvor der også er opstillet krav vedrørende udledning af lugt.

Der er defineret en ny model for beregning af lugtpåvirkningen fra husdyrproduktionen for de tre kategorier af bebyggelser: Enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone.

Det er defineret, at en fuldspaltestald lugter mere end en stald med delvist spaltegulv.

Ifølge konsulent fra Patriotisk Selskab, Carsten Nielsen, er det i den nye model blevet skærpet, hvor meget lugt fra husdyrproduktionen, enkeltboliger og samlet bebyggelser må belastes med, mens det er lempet i byzoner, hvis der er tale om en stald med fast gulv. Er der tale om fuldspaltegulv, er kravet det samme.

Ved selve placeringen af nyt byggeri, kan der optimeres på geneafstanden, så den bliver mindst mulig. Det vil sige den afstand, der skal holdes til nærmeste naboer, der ikke er husdyrproducenter. Hvis man placerer bygninger mod nord, kan der opnås 5-20 procents rabat på geneafstanden. Placerer man derimod nye bygninger i nærheden af andre husdyrbrug, kan geneafstanden forøges.

Men ønsker man en placering, som belaster de nærmeste naboer, kan man ved valg af miljøteknologi, reducere denne belastning, så man alligevel kan få lov til at opføre ny husdyrproduktion.

De teknologiske muligheder

Det øgede politiske pres på landbruget for at løse problemer med lugt er blevet fulgt af offentlige støttemidler til at produktudvikle nye løsninger til landbruget, så lugtudledningen til omgivelserne kan nedsættes.

Ved temaaftenen var Infarm, Skiold, Skov, Rotor og Proxy Sweden inviteret til at give en opdatering af deres miljøteknologi til fjernelse af lugt.

Infarms Smellfighter behandler gyllen. Gyllen pumpes jævnligt ud af stalden og behandles med syre og ozon for at binde kvælstof og fjerne lugt fra gyllen, så udledningen af lugt reduceres fra både stald, lager og ved udkørsel af gyllen. Skiolds Clean Tube, Skovs Farm AirClean og Rotors (Dorsets) anlæg er alle biologiske luftrensningsanlæg, der renser staldluften, inden den sendes ud af stalden. Her vil stadig være lugt fra gylletanken og udkørslen med gylle.

Proxy Sweden har et anlæg, der belufter gyllen i gylletankene med almindeligt luft på en særlig patenteret måde med mikroskopiske luftbobler, som langsomt bevæger sig op igennem gyllen. Det reducerer ifølge firmaet lugten fra gyllen og øger udnyttelsen af kvælstof.

Skovs luftrensningsanlæg er det danske anlæg, som er længst fremme i produktudviklingen, og hvor der foreligger mest dokumentation fra Dansk Svineproduktion (DSP). Anlægget er indtil videre det eneste, som findes på BAT-listen (Best Available Technology).

Myndighederne anerkender kun den teknologi, som findes på BAT-listen, når der søges om tilladelse til at renovere eller bygge nyt i forhold til Husdyrgodkendelsesloven.

De andre anlæg er endnu ikke tilstrækkeligt udviklede og/eller afprøvede til, at de kan komme på BAT-listen. Men firmaerne arbejder alle på det, og regner med at være klar i løbet af kortere eller længere tid.

Status på gyllebehandling

Thomas Skoven fra Infarm forklarede, at de endnu ikke har en færdig løsning. Der er nogle tekniske udfordringer med Smellfighter, som ikke er løst. Der skal tilsættes syre jævnligt, men kun ozon en gang om ugen, og det er ikke helt nemt at gøre i praksis. Løsningen skal nemlig laves, så det ikke giver ekstra arbejde for landmanden.

Indtil videre viser deres målinger, at der kun er en reduktion på 30-40 procent af lugten, men 90 procent af kvælstoffet fjernes. Målsætningen er i første omgang mindst 50 procent reduktion af lugt og 70 procent af kvælstoffet. På sigt er målsætningen, at lugten helt skal fjernes.

Thomas Skoven havde svært ved at sige noget præcist om økonomien, men pegede på, at produktionen selvfølgelig skal have en vis størrelse for at tjene investeringen hjem. 

Rolf Fridolf fra Proxy Sweden fortalte om deres Professional Oxygenizer, som er en slags kompostering af gyllen. Svenske målinger viser, at det beluftede gylle giver en 7-10 procents bedre planteudbytte. Ifølge firmaet sker der en hurtigere og bedre optagelse af kvælstoffet fra den beluftede gylle. Er der et 10 procents øget udbytte, er investeringen i anlægget indtjent i løbet af tre til fire år, mener firmaet. Anlægget koster omkring 350.000 kroner pr. gylletank eller omkring fem kroner pr. gris.

Firmaet viste flere tv-indslag, hvor folk udtalte sig om, at lugten fra det komposterede gylle var mindre end traditionelt opbevaret gylle. En anden fordel ved anlægget er, at det giver færre fluer, mente firmaet. Der er lavet nogle danske målinger på udbytterne fra Proxy-gylle, men dem fremlagde firmaet ikke.

Status på luftrensning

Skiold gik ind i lugtteknologi sammen med AgroTech for et år siden. Det var teknologi, som allerede var langt fremme i udviklingen. Det er et biologisk filter, som sættes ind i skorstenene på en stald.

Peter Stougaard, Skiold, fortalte, at de i øjeblikket har et testanlæg til at køre for at få lavet noget dokumentation på anlægget. Det er DSP, som laver målingerne. De viser indtil videre, at 74 procent af ammoniakken og cirka 20 procent af lugten fjernes. Filteret tager også metangas.

Det er målsætningen, at filteret skal reducere lugten med 50 procent. Skiold håber at komme på BAT-listen fra august-september måned.

På grund af luftmodstanden i filteret skal der laves dobbelt så mange skorstene, som normalt. Der har ikke været problemer med, at det stoppes til i den foreløbigt 10 måneder lange måleperiode.

Skovs luftrensningsanlæg er et modul, som sættes ind på loftet, hvor al afgangsluft føres igennem. Kim Albrecthtsen, Skov, fortalte, at anlægget reducerer 90 procent af kvælstoffet og 95 procent af støvindholdet i luften. Der fjernes 50 procent af lugten om vinteren og 30 procent om sommeren.

Driften af anlægget koster omkring tre kroner pr. gris ved 25 procent luftrensning. Heri er medregnet, at filteret skal skiftes en gang imellem. Man skal kigge til filteret en gang om ugen for at sikre sig, at det ikke er stoppet til eller udtørret. Anlægget kan etableres i eksisterende stalde, men det kommer an på en individuel vurdering. Skal man til at ændre på tagkonstruktioner, bliver det dyrt.

Søren Langsig og Frank Nielsen fra Rotor fortalte om det hollandske luftrensningsanlæg, Dorset, som de har fået forhandling af i Danmark. Det er også et modul, som sættes på afgangsluften i stalden, men det sættes typisk på udenfor stalden. Dorset har 10 års erfaring med at lave disse anlæg.

Der er udenlandsk dokumentation på, at anlægget kan reducere 90 procent af kvælstoffet og 79 procent af lugten. Rotor har lavet målinger på et anlæg i Danmark og indtil videre er lugten reduceret med 81-82 procent. Der er søgt om optagelse på BAT-listen, men den er ikke opnået endnu.

De pegede på, at filteret i Dorset-anlæggene har store huller, hvorfor der er et lavt lufttab og mindre driftsomkostninger til følge. De regner med, at driftsomkostningerne er omkring tre kroner pr. gris for en 80 procents luftsrensning. DSP skal teste anlægget.

Der er sket meget

Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab, afrundede aftenen med nogle afsluttende kommentarer til de lugtreducerende teknologier.

Som han ser det, skal Smellfighter fra Infarm bruges til store anlæg, da investeringen er stor. Fordelen her er blandt andet, at alt kvælstof, der bindes, går til planteavlen. Det kan kobles på eksisterende anlæg, og der er stor effekt på kvælstof - også under lagring og ved udbringning. Der er formentlig en god effekt på lugt. Ulempen er, at der endnu ikke foreligger dokumentation for en stabil drift.

Skiolds Clean Tube-anlæg ser han som en fleksibel løsning med mindre pladsforbrug og krav til spærkonstruktion. Ligesom de andre luftrensningsanlæg er det kun på kvælstofudledningen fra stalden, som anlægget har en effekt på.

Fordelen ved Skovs FarmAirClean er eksempelvis, at en delvis luftrensning med dette anlæg giver stor effekt på kvælstof. Det er ligeledes en fleksibel løsning i nybyggeri. Det er en begrænset investering, hvis der kun ønskes en reducerende effekt på udledningen af kvælstof.

Ulempen ved Skovs anlæg er, at der stadig er behov for udvikling for stabil drift.

Rotors Dorset-anlæg har stor effekt på kvælstofudledningen. Tilsyneladende også på lugt, men det er ikke dokumenteret under danske forhold. Det er også en fleksibel løsning.

Ulempen ved både Skiolds og Rotors anlæg er, der endnu mangler kendskab til holdbarhed og stabilitet i drift.

Han ser Proxy Compostering som en simpel løsning med effekt på lugt ved udbringning, som kan anvendes i eksisterende anlæg. Han mangler bare dokumentation for kvælstofomsætning og markeffekt samt driftsstabilitet. Der er heller ingen lugteffekt i stald.

Flere data til landmændene

Søren Schmidt Thomsen efterspurgte generelt cost-benefit-data til landmændene. Det er ikke kun kommunerne, som skal have dokumentation for effekten af anlæggene.

Han synes imidlertid, der er sket meget på området de seneste fem år. Han synes helt klart, at vi med den nye teknologi er på vej. Det er en fordel, da kravene til lugt og miljø formentlig ikke bliver mindre i fremtiden.

Han mindede om, at hvis driftsomkostningerne skal sammenlignes skal det være på fuldrensning, og at driftsomkostningerne vil være centrale for interessen i at investere i denne teknologi på sigt.

Indtil videre mener han imidlertid, at hvis man kan placere nye stalde på lokaliteter, hvor der ikke er så store krav til miljøbelastningen, fordi der eksempelvis er langt til nærmeste naboer, så er det at foretrække.

Endelig skal man tænke langsigtet, når der skal vælges miljøteknologi, da det ellers kan betyde unødigt høje omkostninger ved senere udvidelser.