Abonnementsartikel

Stigningen i forbruget af mælkedrikke falder på verdensmarkedet

Væksten i forbruget af mælkedrikke steg kun med en halv procent i 2008 sammenlignet med en vækst på 2,7 procent i 2007, skriver Dairy Industry Newsletter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge den engelskbaserede forskningsvirksomhed Canadean Ltd. Faldt forbruget i Nordamerika med 1,9 procent i 2008, hvilket er det første fald, der er registreret siden 2004.

Væksten i forbruget af drikkemælk faldt i Asien til 0,5 procent imod hele 5,1 procent i 2007. Det tilskrives den kinesiske melamin-skandale.

Inden for mælkedrikke udgør den almindelige hvide mælk næsten 80 procent af verdensmarkedet, og inden for den kategori gik væksten i forbruget ned fra 0,6 i 2007 til 0,3 i 2008.

Forbruget af drikkeyoghurt samt andre smagsberigede og syrnede mælkedrikke har siden 2002 været de stærkest voksende kategorier inden for drikkemælk, men her faldt forbruget med 2,9 procent i 2008, hvilket også tilskrives melamin-skandalen.