Grøsset er en meget vigitig ingrediens for en økologisk mælkeproducent som Søren Madsen fra Vordingborg. Tørken betyder, at han ikke kan lave foder nok til dine dyr. Derfor sælger han ti procent af sin besætning, skriver TvØst. 60 køer er blevet solgt til en mælkeproducent i England og bliver sendt af sted på torsdag.

- I stedet for at malke på dem alle sammen, har vi valgt at tage 60 køer ud for at have noget mere foder til de andre. Det er en måde at sikre os, at vi ikke løber tør for foder, siger Søren Madsen til tv-stationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har 650 køer på sin gård, og det er ikke med sin gode vilje, at han sælger ud.

- Det er mit levebrød, skal man huske på. Jeg skærer 10 procent af mit levebrød væk ved at sende de her køer væk, så det er ikke ønskeligt, men det er en måde at komme videre på og sørge for, at tingene hænger sammen, siger Søren Madsen til Tv2Øst.