Flammerne var søndag sidst på eftermiddag uhyggeligt tæt på en række villaer på Villestofte ved Odense, men takket være en hurtig indsats fra beboere i området lykkedes det at holde ilden på afstand. Det skriver Fyens.dk

- Ilden løb rigtig stærkt og det var meget voldsomt, og lige op til hegnet til et boligområde, fortæller vagtchef Lars Thede, Fyns Politi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge vagtchefen brændte mellem 15 og 20 hektar mark, men et par timer senere var den slukket.

- Nogle borgere begyndte at vande hegnet i tilfælde af, at ilden kom for tæt på husene, og det var fornuftigt gjort.Det er dybt ulykkeligt for landmanden, for han har mistet en stor del af sin høst, siger Lars Thede.

Ingen mennesker kom til skade ved branden.