Eskegaards markmand Lars Larsen og bedriftens planteavlskonsulent, Vagn Lundsteen, faldt sidste år i snak om høje hvedeudbytter og den new zealandske verdensrekord på 16,7 ton pr. hektar.
Lars Larsen sagde kækt, at den rekord kunne de da slå på Eskegaard, og Vagn Lundsteen var hurtig til at gribe den faglige udfordring.
Trods udfordringer med et ekstremt vådt efterår og tørke i foråret og sommeren, er ambitionen ikke helt opgivet, selvom det ser vanskeligt ud.
- For meget vand var en udfordring i efteråret, og alle troede, at det ikke kunne betale sig at gå videre med rekordforsøget. Ambitionen var 18 ton, men det når vi nok ikke, siger Lars Larsen.
Han fortæller, at normaludbyttet på bedriften er på den rigtige side af 10 ton pr. hektar.
Lars Larsen vil dog ikke helt opgive ambitionen om at slå den eksisterende verdensrekord på 16,7 ton.
Da Maskinbladet besøgte marken lige før den 1. juli stod afgrøden fortsat flot med store, tunge aks, og den var endnu ikke færdig med at udvikle sig.
Marken er 15 hektar, og de bedste otte hektar skal indgå i rekordforsøget.
Plantesaftanalyser
Lars Larsen har mange års erfaring som planteavler, og han trives med den faglige udfordring i rekordforsøget.
- Min mening er, at hvis vi er dygtige nok, så kan vi styre planternes vækst, siger Lars Larsen, og han har da også fulgt hvedeplanternes udvikling tæt, siden såningen i efteråret 2017.
Blandt andet tages der løbende plantesaftanalyser, som sendes til et svensk laboratorium.
- Når vi får resultaterne, kan vi se, hvad planten mangler, og så giver Vagn Lundsteen en opskrift på det, vi skal gøre, fortæller Lars Larsen, som tilføjer, at det handler om hele tiden at sikre, at næringsstoffer er i optimal balance, fortæller han.
I vækstperioderne er hvedemarken passet efter alle kunstens regler med ukrudtssprøjtninger, hyppige svampesprøjtninger og tildeling af mikronæringsstoffer foruden en løbende og nøje tilpasset gødningstilførsel.
Lars Larsen vurderer, at der er tildelt dobbelt så meget kvælstof som normalt.
Etableringen
Jorden er rigtig god lermuld, men der var flere udfordringer med at få etableret hveden optimalt i efteråret.
Den blev sået den 26. august, men burde ifølge Lars Larsen være sået otte dage tidligere.
- Rapsen, som i øvrigt er en god forfrugt, skulle lige høstes først, siger han.
Rapshalmen blev snittet, og marken blev ikke pløjet, men harvet tre gange med en dags mellemrum. Første gang den 23. august med tallerkenharven, dernæst med en stubharve med fuld gennemskæring og endnu en gang med tallerkenharven.
På grund af massiv nedbør i efteråret, var forholdene meget vanskelige. Lars Larsen beskriver jordens konsistens som rent kit, og derfor blev der ikke harvet særligt dybt.
- Der blev kun harvet helt øverligt - det vil sige cirka fire centimeters dybde, siger Lars Larsen.
- Herefter blev der sået direkte med en Lemken Solitaire, som også laver en rimelig jordbearbejdning, siger Lars Larsen.
Udsædsmængden var kun 60 kg pr. hektar, men for at kunne dosere den lille mængde, blev der iblandet 120 kg NP 18-20-0.
- Næsten ingen såmaskiner kan udså så lidt ordentligt, siger Lars Larsen.
Desuden blev der placeret 50 kg ammoniumgødning.
- Hveden fik en absolut jævn start, og kernerne havde plads og er blevet gødet og passet optimalt. Derfor er der også kommet 10-15-20 op til 25 gode skud fra hver kerne, siger Lars Larsen.
Det bekræftes da også ganske tydeligt, da Lars Larsen graver et par planter op til ære for Maskinbladet.
De havde henholdsvis 18 og 22 meget stærke, aksbærende strå.
- Normalt ser man et hovedskud og flere sideskud - her er der kun hovedskud. Det er fordi kernerne får plads, men i princippet står nogle af dem stadig for tæt, vurderer Lars Larsen.
Han tror, der er yderligere udbytte at hente med forbedret såteknik, der kan placere kernerne med optimal afstand.
Egen udsæd
På Eskegaard købes der kun en gang imellem mindre partier såsæd, som herefter opformeres.
- Vi laver selv vores såsæd. Vi bruger Gl. Buurholt til oprensningen, og vi laver store kerner, fordi vi mener, der er mere vitalitet i store kerne end i små, fortæller Lars Larsen.
Sorten i hvedeforsøget er KWS-brødhvedesorten Lili, og også denne udsæd var hjemmelavet.
Det er en kortstrået sort, men alligevel er den vækstreguleret to gange - den 19. oktober og igen 10. april.
Den er ved Maskinbladets besøg omtrent knæhøj - cirka 60 centimeter - og den er meget stivstrået. Derfor er den heller ikke i fare for at vælte ved eventuelle store regnskyl.
På det tidspunkt var der heller ingen tegn på tørkestress, og afgrøden var stadig temmelig grøn.
Midt i juni gravede Lars Larsen i øvrigt en rende på 1,80 meters dybde, og her var det tydeligt, at hvedens rødder var nået helt derned.
Og da Maskinbladet besigtiger hveden en af de sidste dage i juni, vurderer Lars Larsen, at der fortsat er fem uger til høst, som han anslår til midt i august.
Værdi af forsøget
Lars Larsen erkender, at de ressourcer, som er brugt for at skabe den optimale hvedemark under de givne forudsætninger, betyder, at der isoleret set ikke er god økonomi i forsøget, men han ser alligevel en stor værdi i projektet.
- Vi vil gerne vise, hvad man kan, selvom det på en måde kan sammenlignes med traktortræk, hvor det mere er en sportspræstation, end det er økonomisk optimalt. Men vi opnår viden om ting, som vi kan bruge i den konventionelle, normale avl, siger han.
Han er overbevist om, at indsatsen med VM-forsøget vil resultere i guldæg, som virker og kan bruges.
- Det er spændende at være med til, og vi prøver ting af, som vi sikkert kan bruge fremover, siger Lars Larsen.
Han mener, at planteavlen har stået stille i alt for mange år, fordi det kun var muligt at optimere inden for kvælstofkvoten.
- Vi bliver ikke rige af at dyrke denne mark, men vi bliver kloge, og den slags eksperimenter er forudsætningen for, at vi flytter os, siger Lars Larsen.
