Ud over de nye kompakte W330 og W440, opdateres W og T serien, så ydeevnen forbedres, og der introduceres helt nye bælter med flere forskellige muligheder og fordele.

Det skriver John Deere i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den næste generation af John Deere bælter sætter ny standard for mejetærskerbranchen, idet de giver 20 procent mere komfort, en 30 procent større kontaktflade og 50 procent mere driftstid.Kontaktfladen er nu i snit 30 procent større sammenlignet med andre på markedet. Eftersom bælterne er betydeligt længere, har de 609 mm brede til S700 og T serien mejetærskere samme kontaktflade som konkurrerende versioner med 762 mm bælter, hvorimod transportbredden fortsat er mindre end 3,5 m og endda kun 3,29 m på T serie med fem rystere.

Tophastigheden er for alle modeller op til 40 km/t, samtidigt med at kørekomforten er forbedret med en undervogn med 5 pivotpunkter. Målinger ved aksler og kabinegulv har vist, at kørslen er 20 % mere behagelig sammenlignet med et førende konkurrerende mærke.

Den øgede driftstid opnås ved at bruge 4-lags i stedet for 3-lags trådvæv i stål på de nye bælter, ud over at bælternes profil også er forbedret med højere ribbe i 55° vinkel. Bælternes holdbarhed er desuden afprøvet ved kørsel på vej med et frontmonteret majsskærebord. Under test kørt mejetærskeren 40 km/t i 7 timer om dagen i mere end 20 dage, og resultatet var, at holdbarheden var op til 50 procent bedre end tidligere model.

Bælterne kan erstattes af hjul, hvis det foretrækkes af hensyn til markarbejdet eller for at gøre det nemme at videresælge mejetærskeren. En anden fordel er det trekantede design med positivt drev - under mere barske forhold løftes bælterne op i front og trækker sig selv fri af jorden i stedet for at grave sig længere ned. Bælterne er også nemme at vedligeholde, eftersom der ikke er nogen smørepunkter, og transmissionsolien kun skal skiftes for hver 500 timer.