Man ser det igen og igen: der søges landbrugsmaskinmekanikere over hele landet, og det er først og fremmest svært at få fat i de rigtige personer, og dernæst svært at fastholde dem.

- En dygtig landbrugsmaskinmekaniker kan alt. Det er ligegyldigt hvad du sætter personen til, så skal opgaven helt sikkert nok blive løst, fortæller Jesper Kragmann, direktør hos Kragmann på Fyn, hvor man er autoriseret New Holland-forhandler og især har specialiseret sig i høstmaskiner i form af pressere og mejetærskere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det store problem er, at vi mister for mange mekanikere til andre branche - simpelthen fordi de er så dygtige

- Jesper Kragmann, direktør Kragmann A/S.

Ved specielt høstmaskiner med en ultrakort sæson i Danmark er service et meget vigtigt parameter og noget, der kræver mekanikere med stor ekspertise.

Jesper Kragmann ser branchens nuværende situation som en udfordring, da mangel på dygtige hænder kan kaste serviceniveauet hos de danske maskinforretninger ud i en uklar fremtid.

Dygtige hænder

- Det store problem er, at vi mister for mange mekanikere til andre brancher - simpelthen fordi de er så dygtige, fortæller den fynske direktør og påpeger uddannelsen med de mange forcer:

- En landbrugsmaskinmekaniker lærer både om mekanik, elektronik, hydraulik og computerteknologi, og dermed kan en dygtig landbrugsmaskinmekaniker indgå i en lang række virksomheder udenfor vores branche på grund af den store baggrundsviden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han trækker sammenligner til autobranchen, som har en helt anden tilgang til ordet service:

- Hvis der skal laves service på din personbil, kan du ringe til værkstedet, og spørge, hvornår de har tid. Der er typisk flere dages ventetid, og timeprisen for en bil-mekaniker på et autoriseret værksted er typisk noget andet end hos en maskinforretning. Det er ikke for at forklejne automekanikere - men jeg holder på, at en landbrugsmaskinmekaniker er langt mere alsidig, og skal have styr på langt flere fagområder end en automekaniker, som langt størstedelen af tiden, blot udskifter komponenter på en bil. Landbrugsmaskinmekanikere bliver kastet ud i fejl-findingsopgaver, hvor det både kan være elektronik, hydraulik eller motor-kendskab, som skal sidde på rygraden.

Han påpeger også det faktum, at når der skal laves eftersyn eller lignende på traktorer, så skulle servicemontøren fra maskinforretningen egentligt allerede være hos kunden, inden han har ringet - og han vil oftest ikke betale ekstra for straks-service ydelser.

Ændres på timelønnen

- En dygtig landbrugsmaskinmekaniker burde måske optjene en timeløn hos kunden på 1.000 -1.500 kroner, og selv honoreres en timeløn på måske 300 kroner - for det er det eneste parameter, som vi kan konkurrere med, fortæller Jesper Kragmann.

Han ser mange landbrugsmaskinmekanikere forlade branchen for at hoppe i vindmøllebranchen, entreprenør-branchen eller lignende, hvor arbejdsforholdene er bedre på flere punkter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Andre brancher kan såvel som vores have holdånd mellem medarbejderne og sørge for at massere de bløde værdier. De andre brancher har også en fordel af langt mindre sæson-udsving, bedre mulighed for planlægning af service-opgaver qua kunders større grad af fleksibilitet og ikke mindst mulighed for standardtider på opgaver. Dette medfører bedre mulighed for at kunne tilbyde en løn, som ofte ligger højere end i vores branche - og det er netop her jeg mener vi kan blive nødt til at vågne op.

Jesper Kragmann påpeger, at lønparameteret kan være den eneste løsning, for at holde de dygtige folk i branchen.

- Vi er nødt til at gøre det attraktivt for vores dygtige mekanikere at blive i vores branche, og lønnen er altid et parameter, som alle kan forstå.

Han fortæller også, at branchen er heldige med, at mange landbrugsmaskinmekanikere er i branchen, fordi de har fået det ind med modermælken.

- Der er ingen tvivl om, at de dygtigste mekanikere på den ene eller anden måde har en relation til branchen, foruden deres arbejdstid. Det gør det også langt lettere at få forståelse af, at der i august er ekstra travlt for eksempelvis mekanikerne som servicere pressere og mejetærskere, fortæller Jesper Kragmann.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bedre udnyttelse

Han påpeger dog, at det derimod kan være svært for familie, venner og andre relationer omkring den enkelte mekanikere at forstå det:

- Og dét kan være én af årsagerne til, at man søger andre brancher, hvor arbejdstiden er mere forudsigeligt.

- Hvis man kigger på udnyttelsesgraden af personale på et værksted hos en maskinforretning, så ligger den typisk omkring de 90 procent, mens auto-branchen har en udnyttelsesgrad op mod 120-130 procent, og det kan vi lære meget af, fortæller han.

Den store forskel skyldes, at man i autobranchen har faste priser på reparationer, og da prisen ikke er sat for lavt, bliver det ofte en god forretning for bilhusene.

Jesper Kragmann påpeger, at det kan være en udfordring at få udnyttet medarbejderne jævnt over hele året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er nødt til at lokke med lang kredit og store rabatter på servicering af høstmaskiner om vinteren for at få lov til at komme ud og udnytte den stille periode effektivt, og det virker helt håbløst.

- Måske man skulle overveje at sætte timeprisen på en mekaniker op med et par hundrede i timen i sæsonen for på den måde at flytte nogle af specielt servicerings-timerne til perioder, hvor der er bedre tid til det.