Krager kan sprede Bakterien B. hyodysenteriae, der forårsager svinedysenteri, og kan derfor potentielt sprede smitten fra en svinebesætning til en anden.

Det er hvad forskere i Schweiz har fundet ud af og fremvist på den en international veterinærkonference i Chonqing i Kina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Pig Progress.

To nabo-svinefarme, begge med udeareal til grisene, blev undersøgt. De to farme har ingen fysisk kontakt med hinanden og forskellige ejere og forskellige dyrlæger. Det eneste, de har tilfælles, er tilstedeværelsen af en flok krager.

Afførring undersøgt

Grisenes gødning og fire nedskudte krager blev undersøgt, og der blev fundet to forskellige tilfælde af B. hyodysenteriae.

Det er første gang B. hyodysenteriae er fundet i en krage, og første gang, at man får bevis for, at bakterien potentielt kan spredes med fuglene. Man bør derfor holde fuglene væk fra svinebesætninger, lyden anbefalingen.

I Schweiz har cirka halvdelen af alle besætninger adgang til et udeareal, og det kan altså give ret store problemer, mens svinedysenteri kun ses i lille omfang i Danmark.