Efter hollandske Ploeger sidste år gik ind på markedet for selvkørende gyllenedfældere og -spredere er det gået stærkt med at få de gule og grønne maskiner sendt ud fra fabrikken i Roosendaal i Holland.

Vogn Maskinstation i Danmark har købt den første treakslede selvkørende gyllenedfælder med tankkapacitet på 14 kubikmeter, og sammen med et par stykker i det tyske og en i Holland, så er maskinerne stadig forholdsvis nye på markedet for selvkørende gyllegrej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Specielt Danmark er et målrettet markedet for en 25 kubikmeter selvkørende gyllenedfælder

- Dorus van Esch, Ploeger

Ikke destomindre udvides produktsortimentet til kommende sæson, idet man netop nu kører test på en femhjulet maskine, som kommer til at rumme 25 kubikmeter gylle.

Målrettet Danmark

Indtil videre afprøves maskinen med en 25 ton Tebbe spredekasse til spredning af fast gødning, kompost og lignende, men hos Ploeger fortæller man, at maskinen som den første 25 ton gyllenedfælder snart er på vej:

- Vi er netop nu igang med at bygge yderligere tre maskiner, som skal køre test i løbet af efteråret, og vi forventer et begrænset antal klar til salg i 2019 og håber på, at vi kan sælge fem maskiner i Europa, fortæller Dorus van Esch, salgschef for den nye division af selvkørende gyllehåndtering fra Ploeger.

Han fortæller, at den 25 kubikmeter maskine ikke har et stort marked i Holland, men mere er målrettet markeder i England, Tyskland og Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Specielt Danmark er et målrettet markedet for en 25 kubikmeter selvkørende gyllenedfælder, og vi forventer os at få en stignende interesse for maskinen fra netop Danmark.

Samme princip

Ligesom den trehjulede maskine, som kører hos Vogn Maskinstation, så har den femhjulede arvet mange af de unikke områder.

- Transmissionen er den samme ZF Eccom transmission, da den er bygget til over 550 hestekræfter. Det forreste hjul er hydraulisk drevet, mens de bageste er mekanisk drevet - ligesom på den trehjulede. I modsætning til den trehjulede, så er begge de bageste hjul drejbare og motormæssigt, så har vi også hele 550 hestekræfter fra en 13 liters seks cylindret Scania-motor i den nye Ploeger AT5105-maskine.