De tørre marker må vente endnu længere på nedbør fra oven. I hvert fald hvis man spørger Danmarks Meteorologiske Institut.

Her forventer Thor Hartz, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, at der ikke kommer en nævneværdig dråbe vand de næste 10-14 dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det ser ikke ud, som om der kommer noget nedbør overhovedet, og det er selvfølgelig dårligt nyt for landmændene, der mangler vand til deres afgrøder, siger han til Ritzau.

Der vil være skyer på himlen mandag og ellers vil det være solen, der vil være dominerende i vejrbilledet, og meteorologen forventer temperaturer mellem 20 og 25 grader i dne kommende tid. Lidt køligere bliver det på Vestkysten grundet hård vestenvind.