Abonnementsartikel

Svinepriserne ligger atter stabilt i markedet.

Aktørerne på det europæiske marked for fersk grisekød begynder så småt at forberede sig på ferieperioden, der begynder i Tyskland allerede om et par uger. Det skriver Danish Crown i sin markedsberetning.

- Der er en del kunder, der begynder at disponere ud fra det forventede salg i juli og august. Det er ikke noget, der ændrer det store i markedet, der fortsat er meget fladt og savner impulser fra markederne udenfor Europa, fortæller Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crown Pork i markedsberetningen.

Der er fortsat en pæn efterspørgsel på kød fra danske grise. Markedet for forender, bove, nakker er gået lidt ned i fart, mens salget af kamme, brystflæsk og skinker er stabilt.

Til landene udenfor Europa er der en stabil afsætning til Japan, mens afsætningen til Kina er moderat.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det betyder, at prisen på svin fra 70-95,9 kg ligger på 8,90 kroner pr. kg, mens prisen på søer over 129,9 kg ligger på 6,10 kroner.