Administrerende direktør Anders Mikkelsen, Karl Mertz A/S, bruger primært Roskilde Dyrskue til at pleje relationen til kunderne og få snakket med dem og eventuelt vist dem nogle af de maskiner og redskaber, som forretningen og dens leverandører kan byde på.

- Vores salg er relationssalg, og vi baserer ikke vores udstilling på at sælge. Og ud over de mange maskiner og nyheder, vi selv har med, har vi har også mulighed for at tage kunder med på vores leverandørers stande, siger Anders Mikkelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vores salg er relationssalg, og vi baserer ikke vores udstilling på at sælge.

Anders Mikkelsen - direktør Karl Mertz A/S

Ny Fendt

Han fremhæver tre nyheder på Karl Mertz-standen. Det er maskiner, som henvender sig til kundegrupper lige fra det mindre landbrug til de helt store.

Den store sprøjte Fendt Rogator 344 er en af de nyheder, der springer i øjnene, men Anders Mikkelsen peger også på Massey Ferguson 8740 S som en spændende nyhed.

Og til de mindre landbrug og hobbylandmændene nævner han Valtra A 104 som en god allround-traktor.