Abonnementsartikel

Vårbyg er dette års mest udbredte afgrøde viser tal fra Landbrugsstyrelsen.

Vårbyg er landets mest udbredte afgrøde med 713.375 hektar indtegnet på markort . Det viser tal, som Landbrugsstyrelsen har indsamlet fra de indkomne fællesskemaer i ansøgningsrunden 2018. Vinterhvede må se sig slået af førstepladsen og er således den næstmest dyrkede afgrøde med 381.730,7 hektar indtegnet på markkort. På tredjepladsen kommer silomajs med 179.062,9 hektar stærkt efterfulgt af vinterraps. Samlet set er der indtegnet 2.664.051 hektar på markkort.

Fald i landbrugsareal

Data fra ansøgningsrunden 2018 viser også, at det samlede landbrugsareal er faldet med ca. 6.500 ha siden sidste år, hvilket følger samme tendens som de foregående år. Opgørelsen viser derudover, at arealet med MFO-brak er steget. Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressmeddelelse.