Abonnementsartikel

Danish Crown truer nu politikere og det omgivende danske samfund med, at al produktion må flyttes til udlandet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det vil ske, hvis ikke slagterikoncernen lettes for nogle af de omkostninger, der følger af ringere rammevilkår end de udenlandske konkurrenter. Det skriver dagbladet Børsen.

Det sker samtidig med, at politikerne diskuterer Grøn Vækst, som vil gøre det dyrere at producere i Danmark. Kødgiganten går i sin krise-plan ud fra, at det offentlige kommer med omkostningslettelser på 300 millioner koner.

- Hvis ikke vi kan producere svinekød i Danmark under rimelige forhold, er vi simpelthen nødt til at flytte produktionen til andre lande. Til skade for svinebranchen, medarbejderne, de danske forbrugere og samfundsøkonomien. Vi skal nok gøre vores til, at det ikke sker, men vi klarer det ikke uden politisk velvilje, siger administrerende direktør Kjeld Johannesen, Danish Crown.

Ledelse afviser ikke lønnedgang

Danish Crown har store problemer, fordi flere svineproducenter sender deres grise til slagtning i Tyskland.

- Derfor skal koncernen have nedbragt lønomkostningerne med 20 procent, og hvis medarbejderne frivilligt går ned i løn vil ledelse og direktion følge med, siger adm. direktør Kjeld Johannesen, til DR Nyheder

Artiklen fortsætter efter annoncen

To slagterier lukker

En storstilet spareplan skal årligt give selskabet et plus på 1,3 milliarder kroner, mens mindst to danske slagterianlæg lukkes de næste 6-18 måneder.

Fællestillidsmand Hans Søgaard Hansen afviser en lønnedgang på 20 procent.