Det er en rigtig god idé at få tjekket bedriftens ventilationssystemer og alarmanlæg, inden sommeren for alvor rammer Danmark. Sådan lyder opfordringen fra Topdanmark, der hvert år får anmeldelser om grise, der er døde af varme på grund af svigt i ventilationen.

- Grisene lider en pinefuld død, når temperaturen stiger og der ikke er tilstrækkelig ventilation. Derfor bør man sikre sig, at ventilationssystemet får et servicetjek og at man har et opdateret alarmsystem, der sikrer, at de rette personer får besked, hvis ventilationen svigter, skriver agronom Svend-Anker Worm fra Topdanmark i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forkerte telefonnumre i alarmsystemet, uheld og lynnedslag kan resultere i for varme stalde og derfor anbefaler TopDanmark, at man giver sit system en opdatering og løbende holder øje med, at det virker optimalt.