Abonnementsartikel
Forskellen på europæiske slagteriarbejderes lønninger er Danish Crowns største enkelt-udfordring i bestræbelserne på at blive konkurrencedygtig i forhold til de tyske slagterier, fremgår det af Danish Crown samlede spareplan, der skal give besparelser på i alt 1,3 milliard kroner.
Derfor er reduktion af lønsummen en af de skruer, Danish Crown vil skrue på i den kommende seks til 18 måneders periode.
Danish Crowns omkostning til en slagteriarbejder inklusiv feriepenge og så videre blev på repræsentantskabet forleden oplyst at være over dobbelt så høj som den udgift, de tyske slagterier må betale.
Lønudgiften i forskellige lande ser således ud:
Danmark: 269 kroner i timen.
Tyskland: 119 kroner i timen.
Frankrig: 103 kroner i timen.
UK:105 kroner i timen.
Polen: 42 kroner i timen.
Danish Crowns mål hedder: "Via ny overenskomst skal der skabes mulighed for reduktion af de danske enhedsomkostninger til løn med 20 procent".