3099 borgeres autografer står nu på en underskriftsindsamling mod det kommende vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse. Det skriver jv.dk.

Det er naturorganisationen Verdens Skove, som arbejder for at sikre dyrediversitet i den danske natur, der står bag underskriftsindsamlingen, og som har sendt de mange underskrifter til den nyudklækkede miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen effekt

Foreningens talsmand mener ikke, at grænsehegnet har den fornødne effekt, og at det derfor bør droppes.

- Grænsehegnet har meget negativ betydning for mange andre dyrearter, og så har grænsehegnet desuden ikke den ønskede effekt. Det vil stoppe nogle få, men langt de fleste svømmer til Danmark, siger Stine Tuxen, biolog og talsmand for Verdens Skove til JydskeVestkysten.

Det er især regeringen og Dansk Folkeparti, der står bag forslagene mod den afrikanske svinepest for at sikre den danske svineeksport.