Agrojob har levet af at rekruttere europæisk arbejdskraft til det danske landbrug og den 23. marts var det slut med samme ejere. Denne dag gik konkursbegæringen igennem. Det er offentliggjort i Statstidende dden 27. marts.

Den 9. april opkøbte Akurat, der holer til i Holstebro, konkursboet. Akurat arbejder med vikar- og rekrutteringsservice i blandt andet landbruget. For virksomheden er det en mulighed for at udvide i noget, man kender.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var en mulighed for at udvide inden for den samme branche. Vi driver det videre på samme måde og i samme regi med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft inden for EU til det danske landbrug, siger Kirstine Lund, vikar- og rekrutteringskonsulent i Akurat og nu også Agrojob.

Medarbejderne er nye i Agrojob, men de personlige interviews med kandidaterne og arbejdsgangene fortsætter.

- Vi vil gerne hjæpe endnu flere landmænd, for der er ikke nok danskere, der vil arbejde i landbruget og landmændene skriger på arbejdskraft, siger Kirstine Lund, der kender Agrojob særdeles godt, da hun har været ansat der tidligere.