Ved en netauktion vil Scantruck i samarbejde med Dansk Maskinbørs sende omkring 100 maskiner på auktion.Det sker i en stor netauktion, som slutter mandag den 14. maj kl. 21.

- Vi har behov for at få ryddet op i lageret af vidt forskellige ting for at skaffe plads til andet. Derfor har vi aftalt med Dansk Maskinbørs, at vi simpelthen sælger ud til de priser, som auktionsgæsterne på nettet nu byder. Det betyder naturligvis, at der er mulighed for at gøre en rigtig god handel, hvis man kan bruge en maskine, en graveskovl, pallegafler eller andet udstyr, som der måske ikke er andre, der er interesseret i, siger salgschef Claus Bjerregaard hos Scantruck i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De cirka 100 auktionsnumre omfatter blandt andet seks tons teleskoplæssere, saks- og bomlifte op til 28 meter, 1,5 og 2,5 tons gaffeltruck og vare- og kassevogne. Også flishuggere, et stort antal grave- og læsseskovle, pallegafler, tilbehør til lifte, samt udstyr i overskud fra Scantrucks egne lagerlokaler, som blandt andet hylder, er med.

Net-auktionen åbner for bud på hjemmesiden i slutningen af uge 18. Fredag den 11. maj og mandag den 14. maj er der eftersyn med mulighed for at se effekterne hos Scantruck på Katkjærvej 5 i Skive mellem klokken 13 og 16, inden Dansk Maskinbørs lader hammeren falde klokken 21 den 14. maj.