Abonnementsartikel

Agco fik i første kvartal en omsætning på 2,0 milliarder dollar, hvilket er en fremgang på hele 23 procent i forhold til første kvartal 2017.

Agco kunne i årets første tre måneder indkassere en betydelig omsætningsfremgang og fremgang i indtjeningen. Omsætningen steg 23 procent, og driftsindtjeningen steg fra 15,7 millioner dollar til 50,5 millioner dollar - en fremgang på 222 procent.

Efter renteudgifter og andre omkostninger bliver resultatet før skat og bidrag fra datterselskaber 28,7 millioner dollar mod et tab på 8,1 millioner dollar i første kvartal 2017.

Efter skat og bidrag fra øvrige selskaber, bliver kvartalsresultatet 24,3 millioner dollar.

- Agco har nydt godt af en styrket brancheefterspørgsel og præsterede et solidt resultat i første kvartal, siger koncernens topchef Martin Richenhagen i en kommentar til regnskabet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Svagt Sydamerika

Han peger på, at forbedrede markedsforhold i Nordamerika og sunde brancheforhold i Vesteuropa understøttede salget og forbedrede indtjeningen i disse regioner, hvilket resulterede i salgs- og indtjeningsfremgang, der oversteg Agcos forventninger.

- Vores svage resultater i Sydamerika afspejler udfordrende branchebetingelser samt et lavere produktionsniveau og omkostninger i forbindelse med fornyelse af produktteknologien i vores brasilianske fabrikker, siger han.

Store investeringer

Mens vores fokus på omkostningsstyring for at afbøde pres fra markedet fortsætter, fastholder vi et højt niveau for investeringer i nye produkter og teknologier. det understreges af en stigning i udviklingsomkostninger i 2018 i forhold til 2017, både i første kvartal og i det planlagte niveau for hele året.

Svag optur

- Den globale efterspørgsel efter landbrugsmaskiner fortsætter langsomt med at genvinde styrke oven på en lang nedgangsperiode, siger Martin Richenhagen.

Han tilføjer, at det også er positivt, at branchen i Nordamerika har fået nedbragt meget store lagre af brugte maskiner, og at priserne på brugte maskiner er begyndt at gå op.

Vesteuropa

I Vesteuropa er salget af landbrugsmaskiner ifølge Agco begyndt at stige i de første tre måneder af 2018, hvilket følger i forlængelse af et 2017, hvor landmænds indtjening er forbedret.

Agco konstaterer, at salget blev forbedret på vigtige europæiske markeder som Tyskland, Storbritannien og Frankrig, men for hele 2018 forventes salget i Vesteuropa at svare til salget i 2017.