Den 22. og 23. juni 2018 byder LandboNord igen velkommen til Hjørring Dyrskue. I programmet er der oplevelser for store og små. Som noget nyt i år, laver Hjørring Dyrskue et område med de søde dyreunger. Det bliver blandt andet muligt at møde kalve, føl, kaninunger, kyllinger og lam.

Tiltaget med den nye Outdoorudstilling på Hjørring dyrskue var et hit i 2017, mener arrangørerne og udstillingen vokser i år med et større område på pladsen. Foreninger og forretninger, der arbejder med outdoorlivet er atter at finde på dyrskuet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udstil krydsningsdyr

Jon Lindbjerg Jensen, manden bag Lindberg Troupers og vinder af DR3 programmet "Alene i vildmarken" kommer også. Det skriver LandboNord i en pressemeddelelse.

I år bliver det også muligt at udstille krydsningsdyr indenfor kvæg og heste. Indenfor kvæg kan det eksemåelvis være krydsninger mellem forskellige malkeracer, mellem kødkvægsracer eller mellem kødkvæg og malkekvæg. Tilsvarende gælder inden for heste, men her er det nok lige så meget en mulighed for at udstille heste uden stamtavler, der kan være interesse for.

Det aktive hjørne har i år 25 års jubilæum og samtidig flytter det til et nyt hjørne i pladsens vestlige side lige ved siden af beplantningen ved Det grønne Hjørne.