Det er første forårssæson for den nystartede producent af flydende gødning, NitroNord.

- Foråret er endelig kommet og nu har vi rigtig travlt med udleveringen af flydende gødning, skriver Søren Blach i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

NitroNord er klar til at servicere de landmænd der har købt flydende N32 NitroPower og NS 24+4 NitroBalance til denne sæson.

- Her til vores første sæson har vi helt bevidst valgt et smalt sortiment kun bestående af 2 gødningstyper ? N32 NitroPower og NS24+4 NitroBalance. Det har vi valgt netop for at være leveringsdygtige, når forårstravlheden rammer landbruget.

Spar penge

- NitroNord sætter fortsat fokus på billigt kvælstof. I en tid med pressede priser på de produkter landbruget afsætter, finder vi det naturligt at sætte fokus på et af de steder, hvor landmanden kan nedbringe sine udgifter. Vi vil derfor gerne gøre opmærksom på den åbenlyse besparelse der ligger i at anvende flydende gødning og ikke mindst produktet flydende N32 NitroPower, skriver Søren Blach i en pressemeddelelse.

Efterspørgslen er større end forventet.

- Salget af flydende gødning i dette forår overstiger klart vores forventning og vi mærker fortsat en stor efterspørgsel efter billigt kvælstof. Vi er klar til at tage imod flere nye kunder til den allerede igangværende forårssæson, skriver Søren Blach.