Med et overvældende flertal på 134 mod 52 stemmer, blev Maria Reumert Gjerding i går valgt som ny præsident for Danmarks Naturfredningsforening, det skriver Altinget.dk.

Maria Reumert Gjerding, som ind til nu har siddet i Folketinget for Enhedslisten, siden valget i 2015, overtager posten fra Ella Maria Bisschop-Larsen, der har været Naturfredningsforeningens præsident de seneste 12 år. Maria Reumert Gjerding oplyser selv på sin facebook, at det dermed betyder et farvel til Folketinget for denne gang, da hun i næste uge vil forlade sin plads der, og overlade den til sin suppleant Øjvind Vilsholm.

- Jeg er så glad og stolt, og glæder mig helt utrolig meget til at skulle stå i spidsen for Danmarks største grønne organisation, skriver hun endvidere på sin facebook.

Maria Reumert Gjerding har særligt i de senere år, været en toneangivende stemme på Christiansborg, når snakken faldt på natur- og miljøpolitik. Her har hun flere gange gået til kamp mod Regeringens politik på området, og hun er derfor kendt som en politiker, der ikke holder sig tilbage.

L&F byder Maria Reumert Gjerding velkommen

At Maria Reumert Gjerding er valgt som ny præsident for Danmarks Naturfredsningsforening, får direktøren for Landbrug & Fødevarer til at sende en lykønskning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg vil gerne ønske Maria Gjerding tillykke med valget, udtaler Karen Hækkerup og fortsætter:

- Jeg kender hende som en konstruktiv person, og det håber jeg at opleve i vores fremtidige dialoger og samarbejde.