På Sjælland er er flere, der er godt trætte af Energinet. Så trætte, at fire landmænd har stævnet selskabet og nu er på vej i retten. For de store gasledninger og højspændingskabler, der passerer markerne kan give store problemer for ejeren af jorden. I hvert fald hvis de skal flyttes, for så er det for egen regning. Det skriver DR Sjælland.

- Det giver en masse bøvl, ødelagte dræn og en jord, der er årevis om at blive god igen. Og så kan det betyde store bindinger for de kommende generationer, siger Villads Sørensen fra Gadstrup ved Roskilde til DR Sjælland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han kan risikere, at vindmølleparken Krigers Flaks kæmpe el-kabel går gennem hans jorder. Og det vækker frustration, for han kan kan ikke forstå, at han og andre landmænd står med regningen for flytningen af statens ledninger og kabler.

Striden om regningen

- Jeg synes simpelthen ikke, at det kan være rigtigt, at staten kan komme og sige, at nu lægger vi et kabel her, og hvis I skal have lavet noget om på jeres bygning, så er det for egen regning, I flytter kablet, siger han til DR Sjælland.

Sammen med fire andre har han stævnet det statlige energiselskab, for at finde ud om det såkaldte gæsteprincip kan slettes, så det ikke er den enkelte landmand, der må punge ud, hvis statlige ledninger og kabler skal flyttes.

Energinet mener heller ikke, at de skal betale. Det er nu op til retten at vurdere, hvem der skal have regningen for flytningen. Sagen blev rejst sidste sommer, men er strandet hos Landsretten, der skal vurdere om byretten eller landsretten skal vurdere sagen. Landbrug og Fødevarer er også gået ind i sagen og er på landmændens side.