Der er kun knap to uger tilbage til at så i , hvis du vil have fuld valuta for din såning af vårafgrøderne. Landsforsøg viser, at det er bedst at så fra ultimo marts til primo april, ifølge Agri Nord. Venter man med såningen af vårafgrøderne falder afkastet i takt med kalenderen.

- Når man hen i starten af maj, kan man regne med at tabe 9,5 hektokilo, og får man først sået i slutningen af maj, skal man forberede sig på at udbyttet falder med 25,1 hektokilo, siger Flemming Floor Jensen, chefkonsulent for planteavl i Agri Nord i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det viser bare, hvor vigtigt det er at komme i gang, så snart det bliver forår. Det koster udbytte ikke at være med fra start, tilføjer han.

Giver store tab

På grund af det sene og særdeles våde efterår blev der sået knap så mange vinterafgrøder som planlagt.

Og det er nu de store arealer med vårafgrøder, der skal sås i stedet for vinterafgrøder, hvor det kommer til at knibe.

- Vårafgrøderne er langsomme til at spire frem, og derefter kan de så se frem til en kort vækstsæson. Det er slemt for vårbyg, og endnu værre for havre, siger Flemming Floor Jensen.

Oveni det sene tidspunkt kommer de strukturskader, der er sket i efteråret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nogle afgrøder skal sås om

Nogle vinterafgrøder nåede slet ikke at komme i jorden og en del af dem, der blev sået, har haft det hårdt.

De voksede ikke hurtigt nok i efteråret, og så har de langstrakte frostperioder her i foråret taget livet af dem.

- Det, der blev sået for sent, skal sås om. Det er for eksempel raps, siger Flemming Floor, der håber på bedre vejr.