Abonnementsartikel

Selvom Henrik Pihl Winterø og Helge Strandgaard Hansen ikke er i familie, blev deres venskab afgørende for, at generationsskiftet kom i hus.

Henrik Pihl Winterø bevæger sig roligt rundt blandt de 18.000 hønikker, der er ved at vokse sig store nok til at indgå i skrabeægproduktionen på Aalundgaard, der ligger ved Aarup på Fyn. De mange fugle kan ikke genkende ham, men de kender lyden, når han går rundt i stalden, og genkendelsen betyder, at hønnikerne forholder sig i ro. Med en sikker bevægelse tager Henrik Pihl Winterø en hønnike ned fra staldinventaret, og han stryger den langsomt over fjerdragten. At han i dag skulle eje et landbrug med ægproduktion, lå dog ikke i kortene for bare fem år siden.

- Jeg er vokset op på en kvæggård på Langeland, og jeg har altid arbejdet med malkekvæg. Jeg havde ingen erfaring med fjerkræ, og det var ikke noget, man kunne lære på landbrugsskolen, forklarer Henrik Pihl Winterø.

At han alligevel endte som ægproducent skyldes i høj grad en annonce, som han indrykkede i et brancheblad for landbruget. I annoncen skrev Henrik Pihl Winterø, der er uddannet fra Dalum Landbrugsskole, at han søgte ansættelse i en ledende stilling på en bedrift med henblik på generationsskifte.

- Jeg ville gerne være selvstændig, men jeg havde ikke en million kroner med i baglommen, så jeg var klar over, at bankerne ville smide mig lige så hurtigt ud af svingdøren, som jeg kunne komme ind, siger Henrik Pihl Winterø.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Annoncen bar frugt, og der gik ikke længe, inden Henrik havde muligheden for at blive ansat på en bedrift med slagtekalve, men fem uger efter annoncen var i avisen, ringede telefonen. I den anden ende var Helge Strandgaard Hansen, der ejede Aalundgaard.

- Jeg havde klippet Henriks annonce ud af avisen, men der gik alligevel små fem uger, før jeg fik gjort noget ved det, siger Helge Strandgaard Hansen, der købte bedriften i 1975, og som fylder 70 i år.

I takt med at han blev ældre, begyndte Helge Strandgaard Hansen at se sig om efter en arvtager til bedriften. Der var ingen oplagte efterfølgere i familien, og derfor vakte Henriks annonce interesse. Efter det første opkald var Henrik Pihl Winterø ikke decideret fyr og flamme for at blive fjerkræproducent, men Henriks hustru arbejdede alligevel i Assens Kommune, så hun kørte forbi Aalundgaard for at se nærmere på området.

- Hun så, at der var en hvid bro, der går over Ladegårds Å, som løber gennem haven, som hun forelskede sig i. Hun sagde til mig, at det så hyggeligt ud, og at hun synes, jeg skulle tage ud og se på det, forklarer Henrik Pihl Winterø, der kontaktede Helge Strandgaard Hansen, og efter et par møder på gården blev de enige om, at Henrik kunne starte som driftsleder i februar 2014.

Store investeringer

Oprindeligt var Aalundgaard en bedrift med planteavl, men i 1982 begyndte Helge Strandgaard Hansen at holde burhøns til ægproduktion samt egen opdræt af høns.

Selvom Helge Strandgaard Hansen var glad for at holde burhøns, og så sent som i 2010 havde investeret i nyt inventar til staldene, var det alligevel nødvendigt at lægge om til skrabeægproduktion i 2015. Regningen for nyt inventar i både 2010 og 2015 løb op i godt 13 millioner kroner, men i sidste ende var det også en medvirkende faktor til, at Henrik Pihl Winterø blev interesseret i gården.

- Jeg vidste, at det næsten ville blive umuligt at få finansieret en gård med burhøns, selvom det var en rigtig god produktion. Jeg plejer at sige, at med skiftet fra bur til skrabeæg er vi gået fra at have høns til rent faktisk at passe høns, siger Henrik Pihl Winterø.

I dag råder Aalundgaard over to ægstalde med 18.000 høns i hver samt en opdrætsstald ligeledes med 18.000 hønniker, hvor hvert tredje hold afsættes til en anden ægproducent.

For en kvæg-mand som Henrik Pihl Winterø var det ikke noget nemt skifte pludselig at skulle være fjerkræproducent. Det havde Helge Strandgaard Hansen dog en løsning på. Han arrangerede hyppige besøg fra konsulenter og dyrlæger, og på den måde fik Henrik Pihl Winterø en grunding indføring i fjerkræbranchen. Helge fik også noget ud af de mange besøg udefra.

- Det var tryghedsskabende, og Henrik blev omskolet samtidig med, at jeg selv fik en efteruddannelse, kan man sige, forklarer Helge Strandgaard Hansen og fortsætter:

- Jeg har altid haft den holdning, at mine ansatte skulle have meget ansvar og træffe beslutninger selv.

Den tilgang er noget, som Henrik Pihl Winterø har sat stor pris på.

- Helge har været en rigtig god arbejdsgiver. Jeg fik lov at træffe beslutninger, uden Helge stod og kiggede mig over skulderen. I stedet har Helge guidet mig, så jeg kom ned af det rette spor. Jeg har helt sikkert truffet nogle forkerte beslutninger, men så længe de gode beslutninger er i overtal, tror jeg, at det er den rigtige måde at lære på, siger han.

Tre år senere

Hele formålet med ansættelsen af Henrik Pihl Winterø var som nævnt, at han på sigt skulle overtage gården. Skattereglerne foreskriver, at man skal være ansat i tre år, inden der kan gennemføres succession. De tre år er blevet brugt på omlægning fra burhøns til skrabehøns, og i 2017 overtog Henrik gården.

- Overtagelse hvor succession var et af de håndtag, vi valgte at bruge for at lette finansieringen af gården, var den rigtige model for mig. Det gav mig muligheden for at lære stedet at kende og for at se, om min familie kunne falde til her. Inden jeg kom her, havde jeg ikke mulighed for at låne mange millioner til en gård, og det havde jeg heller ikke lyst til. I stedet kunne jeg efter tre år her gå i banken og vise nogle resultater, og det var med til at gøre udslaget, så de sagde ja til at finansiere købet, forklarer Henrik Pihl Winterø.

For Helge Strandgaard Hansen var det afgørende, at han fandt den rette arvtager til gården, der havde været hans hjem i 36 år.

- Det vigtigste var, at interessen var i orden. Jeg var ved at være klar til at give ansvaret fra mig, og den nye skulle være klar til at tage over, siger han.

På trods af, at omlægningen til skrabehøns er gået godt, og Henrik Pihl Winterø har gode resultater at fremvise, var det ikke en dans på roser at få finansieringen i hus, da han skulle overtage gården.

- Der er kun cirka 170 ægproducenter i Danmark, så det er en lille niche. Det betyder, at det kan være svært at få finansieret køb i fjerkræbranchen. Jeg henvendte mig til at mange banker, og til sidst var jeg blevet vant til at få et nej, siger han.

Når det alligevel lykkedes at finde en løsning, skyldes det, at Helge Strandgaard Hansen blandt andet endte med at udstede et sælgerpantebrev, plus succession i gården og gradvist overtagelse af kornbeholdning og maskiner, hvorved sælger ikke fik likviditet fri.

- Hvis der er andre, der overvejer om denne metode til generationsskifte er noget for dem, er mit råd, at de skal være indstillede på, at man som sælger kommer til at lade nogle penge stå tilbage i virksomheden. Det kan være nødvendigt, så den nye kan komme i gang med en god økonomi, siger Helge Strandgaard Hansen, der havde lavet en privat pensionsordning, som gjorde den løsning mulig.

Nærmest som familie

Når der ikke er blod mellem Helge Strandgaard Hansen og Henrik Pihl Westerø, kan det måske virke besynderligt, at Helge var villig til at lade penge stå i virksomheden, så Henrik kunne blive godt etableret. Forklaringen skal blandt andet findes i det forhold, som de to har opbygget i løbet af de seneste tre år.

- Jeg har behandlet Henrik, næsten som var han min søn. Vores relation gør, at jeg kan forsætte med at komme her på ejendommen, hvor jeg har boet i mange år, hvor mine børn er vokset op. Det synes jeg er dejligt, da der er

følelser knyttet til stedet. Det var aldrig sket, hvis generationsskiftet var sket i en almindelig reel handel, forklarer Helge Strandgaard Hansen.

Henrik Pihl Westerø sætter også pris på forholdet til den tidligere ejer på gården.

- Jeg har altid haft gode arbejdsgivere, men Helge har stået mig nær. Den relation er jeg rigtig glad for, men samtidig var det sværere at forhandle økonomi om ejendommen med nogen man holder af, siger han.

Det er ikke kun penge og bygninger, som de to mænd har mellem sig. Henrik Pihl Winterø har nemlig ført en kultur videre, som er vigtig Helge Strandgaard Hansen.

- Jeg har altid gået meget op i åbenhed i vores fag, og jeg vil gerne vise frem, hvad vi laver. Den tilgang fortsætter Henrik, og det er jeg glad for. Vi skal ikke være bange for at fortælle om de udfordringer, vi har, for vi er godt på vej til at løse dem, siger Helge Strandgaard Hansen.

Aalundgaard har flere gange deltaget i Åbent Landbrug, og med de mål, som Henrik Pihl Westerø har sat for bedriften, tyder det på, at der også vil være noget at se på i fremtiden.

- I løbet af tre år, vil jeg være i den bedste tredjedel af ægproducenter, og efter fem år vil jeg være i top ti. En stor del af arbejdet skal gøres i opdrætsstalden. Der er gået lidt sport i det for mig, og det skal være 120 procent i orden. Det kommer der bedre høns ud af. Vi er der ikke endnu, men vi er godt på vej, siger Henrik Pihl Westerø.